Muntert lag.

Nå, men jeg har så sovet til ca. kl 14 i dag. Ellers, altså, jeg sov ikke, men jeg lå i min seng og lyttede til blæsevejret og ventede på at taget blev flået af. Og så lå jeg og lyttede til stoffer og Klara, der bagte franskbrød og hyggede sig. Og da det så var bagt, så kom de og vækkede mig.

Jeg var træt, for i går aftes var jeg til møde i madklubben med de gamle efterskolevenner. Vi fik andalusisk-thai-fusions menu, og det var lækkert fordi Marie og jeg havde lavet det. Vi fik også drinks, og rødvin og champagne, så nogen blev lidt overrislede. Ikke så meget mig, for jeg kan godt styre det. Men Maria blev lidt påvirket og nærmest endnu mere åben og ærlig end normalt, og det kulminerede så med at jeg faktisk lovede at spørge en af mine gamle kontakter, om han stadig yder velgørenhedsarbejde for trængende ældre kvinder. Så må vi se, om det er noget hun vil holde mig fast på i ædru tilstand…
Marie blev sentimental og kom pludselig slæbende med et kæmpe ringbind, hvor af 2 tredjedele bestod af breve jeg skrev til hende i 9. og 10. kl. D U   G O D E S T E, er nok den mest passende kommentar til det. Tror NOK jeg havde fortrængt, hvor meget teenager jeg engang var. Så meget hjerte smerte, så meget weltschmertz, så meget savn og så mange tanker. Så mange følelser! Det er da på en måde meget heldigt, at den slags tager lidt af, for ellers ville man nok ikke være i stand til at opretholde en normalt fungerende hverdag, hvis man hele tiden skulle have så travlt med sin egen lidelse.
Det sjoveste var alle de breve jeg har skrevet på tvangs-ferier med familien. Især en sætning – og jeg kan helt ærligt ikke huske, om det er noget jeg har fra en eller anden bog, eller om jeg selv fandt på det, men hvis nogen af jer genkender det, så skriv lige hvor det er fra – og jeg citerer mig selv, 16 år; "hvorfor være besværlig, når man med en smule omhu kan være fuldstændig umulig?"
Den dag i dag synes jeg sådan set det er et udmærket motto?!
Sjovt var det også, da Marie læste op fra sin egen dagbog fra de år, og alle de ting man kunne genkende. Drama'er med ulykkelig forelskelse og alle de biatches der konstant løb med dem man var vild med. Åh, ja, alkohol og memory lane – en fin fin kombination.
Omkring kl 3 tog jeg en taxi hjem, Maria og Anders (singlerne) tog videre til en fest og Marie blev hjemme hos sig selv og gik i seng. Regner jeg med. Ved faktisk ikke om hun er den perverse type der bliver oppe og vasker op??
Da jeg kom hjem, snakkede jeg lidt med resterne af stoffers selskab. Han havde haft 5 fyre ovre til noget poker, mens mit uskyldige barn sov i sin seng. Hvad er det med det poker?? Det forekommer mig, at mænd ikke kan mødes i flok nu om dage, uden at skulle spille det? Og ER det ikke bare en yngre version af min morfar og hans venner, der døgnet rundt spillede whist og rommy?
Nå, men kl. 4 blev der endelig ro – og kl. 8.15 stod Klara der så. Men det var heldigvis min tur til at sove længe – og så er vi så tilbage ved starten af historien.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Muntert lag.

Skriv et svar til Malene (stribe ND) Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.