nå, men

Er hjemme. Har form for granatchok. Eller jetlag stadig?

Landede ca. 9 lørdag morgen, men inden i mig var den så 03, og jeg var ret træt. Holdt ud hele lørdagen, på en blanding af gensynsglæde, gaverus og faxe kondi, men gik helt kold kl. 20, og faldt i søvn med Agnes i armene.

Har nogenlunde vendt døgnet rundt, men er stadig småsvimmel. Er lige så angst for at pakke ud, som jeg var for at pakke ned. Og for om jeg har fået bedbugs med hjem.

Kan lide blæsten og vandet, der kan drikkes fra hanen. Kan lide råvarerne. Elsker velfærdssamfundet og brød mig ikke om den rå stemning i hver-mand-for-sig-selv usa. Jo, jeg synes det skinnede igennem. Folk var så søde og venlige, især de der middelklasse veluddannede mennesker med overskud, som vi mødtes mest med, men fattigdommen var tydelig. Ikke på Indien måden – der boede ikke nogen i midterrabatten på motorvejene f.eks. Men man kunne se den i folks rådne tænder, de mange ruiner med brædder for vinduerne, de uuddannede og deres mangel på evne til at tænke selv. De er sikkert gode til at tage tests, men finde en kreativ løsning?? Nej nej.

Der føltes uciviliseret. Det er stadig det vilde vesten.

Vi boede f.eks. tit på billige moteller tæt ved lufthavne. Og det gjorde de unge, enlige, sorte, hjemløse mødre så også. Og de festede på deres værelser, mens deres børn græd.

Offentlig transport er en joke.

Og en anden gang, efter et indkøbsraid i Target, ville vi gerne med taxi hjem til motellet. Vi gik i kundeservice og bad dem ringe efter en. Ja, det ville han da gerne – havde vi mon et tlf nr? Øh nej, havde vi haft det, så havde vi nok selv ringet. Han ikke så meget som forsøgte at slå noget op på den tændte pc lige foran ham. Til sidst stod de 4 mennesker og ville supergerne hjælpe os, men de havde ikke evnerne??? Kun fordi den ene, ham der skubber rundt med vognene, havde en fætter der nogen gange kørte taxi, havde han tilfældigvis et nr. og så ringede han til det. De var søde og hjælpsomme og villige – men de kunne ikke. Det oplevede vi tit, synes jeg.

Nu lyder jeg måske meget negativ, og det er jeg nok også. Jeg kan bedst lide at være hjemme. Og jeg indrømmer gerne, at Niagara Falls er noget af det smukkeste jeg nogen sinde har set. Og at Disney World var sjovt – det var det altså. Og Harry Potter 3D forlystelsen var helt unik og fantastisk. Og Boston virker som en civiliseret by. Men resten… nej, jeg er skeptisk. Det er ikke for mig.

Jeg kan lide den her del af verden. Og skal vi ikke nok beholde den, som den er? Vil I ikke nok være søde, at opretholde velfærdssystemet? Den der rå-hed, den er det ikke værd. Vi skal tage os af hinanden. Vi skal ordne de fattige børns tænder og vi skal være i stand til at betale en forsikring så vi kan bygge vores hus op igen, hvis det brænder ned og vi skal uddanne alle og give dem en ordentlig mindsteløn og ikke lade nogen leve af drikkepenge. Dét er civilisation. Det er liv, der værd at leve. Tak. Det var bare det jeg ville sige.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

21 Kommentarer til nå, men

Skriv et svar til Jette Henriksen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.