Nåmmen så hej

igen.

Jeg har været lidt væk. Sygdom, bekymringer, hormoner og diverse tog lidt for meget overhånd, og selv om jeg flere gange dagligt har forfattet indlæg i mit ellers alt for overfyldte hoved, så fik jeg dem ikke skrevet.

Det, og så det at min svigermor har opdaget min blog. Ja. Jo. Jeg ved ikke, hvem der har givet forældre-generationen ubegrænset adgang til internettet, men sådan er det så. Jeg troede ellers hele forældre-generationen havde for travlt med at drikke rødvin og spille petanque og rejse arven op. Det næste bliver vel, at min 89 årige mormor add´er mig på Facebook?? Først var jeg sådan meget “aj, kan jeg leve med at min svigermor ved alt om mig?”… men så blev jeg efterhånden sådan mere “who cares?” agtig. Måske er det en god ting? Måske tager ingen af os skade af, at hun ved alt om mig? Eller altså, alt som i dét alt jeg vælger at præsentere her. Nu er det i hvert fald slut med sex-snakken… hvis det ikke allerede havde været det længe. Whatevs.

Nå. Men gæt så hvem, der har købt køkken i dag!! Jo, jo, ingen smalle steder. Muskelmanden havde taget fri fra arbejde for det samme, og jeg var så hjernen i dét projekt. Mig, og en meget meget dygtig IKEA køkkenafdelingsmedarbejder ved navn Patricia. Hende kan jeg anbefale. Spørg efter hende, hver gang I køber køkken! Mand, hun var god. Hun fik det til at virke så nemt. Bang bang bang, havde hun plottet alle mine mål ind i sin pc (eller okay, ikke mine mål, som jo ellers helt sikkert er 90/60/90!! – KØKKENETS mål wiseheads!) og vupti havde vi en plan, en prisliste, tegninger i 3D og en hel masse mere.

Det endte med SOLÄR hvide fronter uden greb. Og massiv eg bordplade. Og en voldsomt stor vask, med et pænt og praktisk blandingsbatteri. Kantlister, ben, dampspærre, fixa værktøj, skuffefronter, skabselementer, sokkel-halløj osv. ALT for under 12.000. Det synes jeg er billigt for sådan et pænt køkken. Og denne gang lover jeg, at gøre alvor af det med før og efter billeder. Vi går i gang på mandag når Mr. Muscles har ferie i en uge.

Klara er rask igen. Men desværre hysterisk. Ved ikke om det er sygdommen og de dårlige vaner man hurtigt får etableret når man har lidt ondt af sit barn… eller om det er alderen? Eller en kombo? Under alle omstændigheder er hun mere hysterisk end mig nu. Kolerisk ligefrem. Så snart hun får et nej, et blidt afslag, en bortforklaring, ja faktisk alt andet end et “selvfølgelig må du det”, så flegner hun totalt ud. Og skriger helt vildt skingert. Og begynder at hyle. Og jeg veksler mellem at fnise ustyrligt eller bede hende knytte sylten og tage en slapper. Intet af det særligt konstruktivt.

Men i dag kom vi så til at snakke om nissen, og selv om hun mente han nok kom med noget til alle børn i Danmark, så vil jeg de næste 14 dage køre en massiv markedsføringskampagne for konceptet “nissen belønner artighed”. Eller måske kan nissen bare ikke lide at komme steder med alt for meget skrigeri?

Baloo i maven er meget aktiv. Jeg så det der program på dr2 den anden dag, og det er da fascinerende at hun ligger derinde nu, med øjenvipper og bevidsthed og hele svineriet. Hun mangler bare lidt vægt og lidt længde. I morgen skal jeg til jordemoder for 2. gang. Er ikke rigtig klar over, hvad der skal ske. Men jeg vil gerne høre hjertelyd, og så vil jeg gerne have dyrket min urin for at se om jeg har blærebetændelse. Kan man som gravid godt have uden nævneværdige symptomer. Men jeg får ondt i min venstre side, når der er den mindste smule i blæren. Og så må jeg gå helt sammenkrummet, hjulbenet og meget langsomt hen til toilettet. Og selv om min chef synes, det er alle pengene værd – og selv om der er meget jeg vil gøre for hende – så er jeg ved at være lidt træt af det. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Nåmmen så hej

Skriv et svar til julie - mig altså Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.