net-mødregruppe



I dag skal Klara og jeg mødes med min "føde på hvidovre i juni" gruppe. Dem har vi mødtes med siden Klara lå i maven, omkring 4.-5. md. Det er rigtig sjovt at se dem nu, uden maver og med babyer.

Min fætters fødselsdag i går gik rigtig godt! Jeg nævner i flæng: sild, tunmousse, mørbradsbøffer, frikadeller, roastbeef, ostebord, skovbærkage, kringle, varm kakao og boller! Du godeste, hvor var jeg lige til at trille hjem den aften! Turen i bus med Klara gik også fint. Hun sov derud af og skreg kun lidt på hjemturen, fordi hun var træt og ikke gad ligge i vognen. Der var altså også meget varmt i den bus!
Vi fik også gået en dejlig lang tur i skoven der hvor de bor, og det var bare skønt! Meget smukt og stille og friskt, og en god lur til Klara uden alt det luftforurening hun får her på stenbroen!

Klara var naturligvis så sød og stille og glad og herlig, så illusionen om mit "nemme" barn er opretholdt 🙂 Hun er altid sådan når vi er ude! Men det er vel fordi der så er nogen som sidder med hende hele tiden og der er så meget spændende at kigge på. I hvert fald var hun meget populær som altid.
Og så var min fætter blevet forlovet med en hong kong kineser han har mødt i USA – hun så bare så sød ud på billederne. Tænk at ens fætter på 25 skal giftes før en selv – der er bare ingen retfærdighed til! Og jeg ser da meget bedre ud end han gør….øv 🙂 Men pga af regeringens udlændingelov kan de ikke gifte sig endnu – hun er kun 21. Så han flytter nok til USA, hvis han kan få green card. Spændende.
Jeg gad bare godt flytte i større lejlighed 🙂

Nå. Her er ikke mere at skrive om. Bortset fra at jeg syntes det sidste afsnit af Nikolaj og Julie var helt skræmmende forudsigeligt, selv for mig der elsker en happy ending. Og hvad var det for noget med at springe i havnen og svømme over til hende?? ALT for hollywood! Amatørnisser!
kh julie og klara

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.