NF scanning

Er 13+ et eller andet. Troede jeg var 13+3, men er rykket til 13+6 tror jeg, af den scanning. Helt ærligt, så synes jeg de kan stoppe alle deres datoer op et vist sted… Gik 11 dage over med Klara og lider ikke længere under den vrangforestilling at man kan bruge en terminsdato til noget. Det barn kommer, når det kommer.

Og faktisk, gik jeg ikke engang 11 dage over tiden med Klara. Befrugtningen skete d. 6.10.02. og hun kom ud d. 7.7.03. Hvis det ikke er præcis 9 mdr. så ved jeg da ikke, hvad det er. Så denne her kommer d. 26.2.08. og ikke d. 18.2. som min læge siger eller d. 15.2. som scanningen sagde. Bare vi slipper for d. 29.2. så er jeg glad.

Ellers gik scanningen rigtig fint. Kristoffer var med, og det var første gang han så den her bebs. Jeg så den jo allerede 9+3 pga panik. Han synes, som man jo gør, at det var ret stort. Den lå og vrikkede med måsen og vinkede, og man kunne tydeligt se hjerteblink og vi hørte også hjertelyd. Elsker den lille lyd af fiskekutter. Begynder altid at tude. Forsøgte at fritte scannerdamen ud om, hvor hurtigt hjertet slog – for at gætte på kønnet ud fra det – pigers hjerter slår ofte hurtigere. Men hun gav mig et generelt svar om at den lå mellem 120-160 slag/min. så det var meget normalt. Ja, normalt – fint nok, men er det en PIGE??? Sagde jeg ikke. Sagde bare Mmmmm. Den lignede en pige, det synes jeg altså. Så vidt det nu kan lade sig gøre for noget der er godt 7 cm langt…

Hun regnede mit risikotal ud til 1:9456, så det er jo ret mange raske og fine børn. Meget fint tal. Jeg har ikke større risiko for et barn med downs syndrom, end en på 15 år. Sagde hun. Ret godt klaret, for en på 31!

Nøgleoverdragelsen gik også godt, og nu er den lejlighed ikke længere mit ansvar. Føles vidunderligt igen at kunne køre gennem byen og se alle til salg-skiltene, uden at få kvalme og åndenød.

Nårh ja, og jeg drømte Stoffer friede til mig! han havde gemt en kæmpe diamantring i en lysekrone i et dukkehus. Meget kreativt. Lidt synd, at jeg straks efter jeg havde modtaget ringen skulle på arbejde, og på vejen flirtede for vildt med en 20 årig i metroen… Og han flirtede tilbage, og så sang vi en sang sammen på trappen. Måske der, jeg vidste at jeg drømte?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til NF scanning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.