Nu behøver der ikke ske mere.

Nu tror jeg bare, jeg tager en uge eller flere, uden nogle særlige begivenheder. Kan ikke rumme mere og føler stress.

Sidst I hørte fra mig, var min pung blevet stjålet. Og uha, det stoppede bare ikke dér.

Jeg skulle jo til at pakke en taske, til den Coldplay koncert i Jylland. Og den får et indlæg for sig selv om lidt, for den var værd at beskrive! Nå, men jeg pakker taske og tænker, at det nok er smart at tage billetterne med også. Åbner skuffen, hvor de har ligget de sidste 6 mdr. Og så er de der ikke. De er der I K K E!!??!

Ai, men jeg lover jer, jeg gik helt amokka. Jeg var helt ude i noget med, at det nok var pung-tyvene, der havde været her om natten, uden at jeg havde hørt dem, og stjæle mine billetter. Jeg splittede lejligheden ad! Jeg rev nærmest gulvbrædder op og kradsede puds af væggene med mine negle. Jeg forstod bare ikke, hvordan de kunne forsvinde ud i den blå luft. Jeg havde dem fredag, fordi jeg sendte Trine en sms om at mødes ved indgang B, og så lagde jeg dem i skuffen igen. Men de var der ikke. Jeg var helt nede og tømme skraldespanden udenfor, fordi jeg tænkte de måske var røget ud med nogle konvolutter. Men nej.

Min moster var kommet for at passe Agnes, så hun gik en tur med hende i klapvognen, for at få hende til at sove. Og så fik jeg lidt mere fred. Jeg troede, jeg skulle dø. Kunne seriøst ikke trække vejret. Så satte jeg mig ned og stirrede på skuffen, lidt ligesom jeg stirrede på Nørreport da min pung forsvandt, for jeg tænker at hvis man stirrer længe nok, så dukker tingene nok op igen. Det kan jo ikke passe, at de bare er væk. Så besluttede jeg pludselig at række ud, trække skuffen helt ud af reolen – og der var de! De var røget ind bagved, næsten helt ned bag skuffen. “Nårh ja”, sagde stoffer senere, da jeg ringede til ham, “jeg syntes også nok den skuffe var lidt svær at lukke i går…”

Nå, men det var i sidste øjeblik. Moster kom hjem, Agnes sov, jeg havde alt mit pikpak og så tog jeg afsted, mødtes med min søster, tog en koncertbus til Herning – god ide med den bus i øvrigt. Kan kun anbefales! – fandt Trine og tog til Coldplay koncert. 

Kl. 00.00 kørte chauffør Vuc os tilbage til hovedstaden, og kl. 04.30 gik jeg ind ad min havelåge, kiggede op og så at der var lys i soveværelset. Dejligt. Agnes syntes altså det var morgen allerede… så op, amme, amme, amme, bande, halvsove, amme, halvsove, drømme weird drøm, og så ringede vækkeuret kl. 07, og vi stod op og tog til første skoledag med første barn.

Stort og rørende øjeblik. Måtte bide i inderside af egen kind, for at ikke at græde og være pinlig. Bagefter købte vi morgenbrød med hjem og hyggede med moster Mette, der havde overnattet i kælderen. Hun havde nemlig smækket sine nøgler inde derhjemme, da hun tog afsted til Coldplay. jaja, det kører virkelig for os pt.

Jeg var jo forholdsvis træt, efter den der bustur, halvsovende, og så de to timers ammesøvn. Men kunne jeg ligge mig der over middag, efter skoledagen? Nej. For jeg kom jo heldigvis i tanke om, at jeg skulle på arbejde tirsdag, så måske var det en meget god ide at tage ned på Borgerservice og sidde i kø og få lavet et midlertidigt kørekort. Det kostede heldigvis ikke noget. På vej hjem hentede jeg Agnes, og så var den chance for en lur ligesom forpasset.

Gik så i seng kl. 19, med Agnes. Men blev vækket kl. 22.30, da telefonen ringede. I røret var en meget mystisk mand, uden navn og uden telefon nr., der havde fundet min pung!!

Han virkede suspekt, underlig og alt muligt, men min pung havde han, og han ville gerne mødes tirsdag og aflevere den. Han var lidt amoralsk direkte omkring ønsket om en findeløn, men jeg sagde, at jeg gerne ville give ham noget og lige ville se, hvor mange kontanter jeg havde. Jeg syntes bare, han var underlig. Og fik veninde maya til at tage med ind for at mødes med ham, foran Hovedbiblioteket.

Men straks jeg så ham, faldt alt på plads. Han var ikke spor mystisk eller suspekt – men bare normalt underlig. Professionel skraldespandsroder. Han havde fundet den på bunden af en skraldespand og opbevarede den i en pose, inden i en pose, nede i en pose, og han ville ikke selv røre ved sine poser, fordi han havde beskidte hænder, så jeg måtte gerne tage den op. Han havde viklet toiletpapir om hankene på alle sine plastiskposer. Lidt besværligt at have et OCD agtigt forhold til bakterier, når man lever af at rode i skraldespande. Sølle stakkel. Klart han ikke gav noget telefon nr. for han havde jo ingen telefon.

Alle kort var der. Også visa og mastercard, så dem har møgungerne ikke engang gidet forsøge med. De må virkelig have syntes, jeg lignede en med mange kontanter?? Amatører – at tro det om en med et lille barn, som er på vej HJEM fra indre by?

Nå, men eftersom jeg sparer nyt kørekort (600 kr.), nye sygesikringsbeviser (nej, de er ikke gratis når man selv bestiller nye, så er det 175 pr stk.), årskort til zoo (300 kr) og alt muligt andet, så gav jeg manden 300 kr. Han lignede en der havde brug for dem, og helt ærligt, jeg springer jo bare en omgang sushi over så.

Men en ny pung skal jeg nu nok have… åleskind er bare ikke det samme, efter et døgn på bunden af en skraldespand. Pfui! Forstår faktisk godt at bumsen ikke gad røre ved den.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

18 Kommentarer til Nu behøver der ikke ske mere.

Skriv et svar til julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.