Nu med cisterne

Hvis jeg var Robbie, så skulle mit album hedde "Flush when your winning"! (tak, SuzyQ!)

Har trukket ud og trukket ud hele aftenen, og kan slet ikke få armene ned igen. VvsJonas kom, så og sejrede og jeg havde næsten svært ved at lade ham gå igen. Han lo lidt af min 1940 cisterne, og mente den hørte hjemme på et museum, men ellers var han sød nok. Klara plagede ham ustandseligt med "hvad laver DU?" og "hva'det??" og han var meget tålmodig og forklarede hende alt muligt om "svømmere" og andre fagtermer. Måske vil hun selv være vvs'er en dag, og det er fint med mig. Og det bedste af det hele var, at det var i orden med ham, hvis jeg ringede en anden gang, hvis der var mere at lave. Der er ALTID mere at lave! 200 kr mand! Han er funden for de penge!

Havde gæster til aftensmad og hyggede igennem og fik kørt Klara helt op i det røde felt med en masse chokolade.

Utroligt, som alting kan være noget caca i nogle dage, og så lige pludselig fungerer det hele bare igen. Har fået gjort rent, ordnet vvs-issue, snakket med a-kasse og forlænget job-periode, fået fri på et hængende hår på torsdag så jeg kan deltage i jule-tam-tam i vuggeren og stoffer har fået sat nye dæk på bilen. Pludselig er alt bare nogenlunde i orden. Lad os nyde det så længe det varer…

Arrrhh, Julie, din gamle pessimist, tænker I nu. Hold nu op, bare nyd livet! Jaja, jeg er da bare heldig at være den blog med de aller klogeste læsere. I ku' undvære hovedet kunne I, så kloge som I er.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Nu med cisterne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.