– eller kort-ish i hvert fald. Det sker, fra tid til anden, at jeg får et flip på mit lange naturkrøllede hår, og synes det hele ligner en høstak.
Så får jeg det klippet af. Til skuldrene. Og det føles så meget lettere og friskere og bedre. Og det krøller meget mere, fordi det ikke er så tungt. Min største frygt i denne verden (næst efter atomkrig og ildebrand) er dog at ende med "konehår". Det vil man ikke. Det er det der med, at vi alle sammen har sådan noget langt, feminint hår når vi møder vores kærester, og så pludselig bliver vi praktiske og satte og klipper håret kort. Konehår. Se bare på kronprinsessen - hun er et glimrende eksempel (selv om hun nu ikke er sluppet så dårligt fra det)
Før:
Efter:
Faktisk er det her ikke mit ideelle billede – jeg synes, hendes nye hår er kortere i virkeligheden, men jeg kan ikke finde et billede af det. Nogen går så meget op i det, at de debatterer det på nettet…
Nå, men har jeg ret eller hvad? Vi klipper os korthårede og mændene keder sig?
13 Kommentarer til Nu med kort hår