Nu meeeeeget mere moden

Sådan er det ja. 32. Man er nok voksen nu!

Ha.

Og så til gaverne! Hurraaaaa – gaverne!

Check fra mor og far – lige hvad jeg ønskede mig! Konverterer den enten til en af de der bæredimser, eller til nogle flade sushi tallerkener fra Royal Cph i det der elements stel. Der var også penge fra min mormor.

Fra stoffer fik jeg et gavekort til 1,5 times massage hos min yndlingsmassør. Gik der en gang om md. som gravid og et par gange om md. lige op til fødslen. Faktisk var jeg der dagen før fødslen, hvor hun sagde, at hun før havde masseret folk i gang. Aner ikke om man virkelig kan det, men fødte det gjorde jeg da. Og halvanden time, mand! Prøv lige at ligge og blive masseret i halvanden time! UDEN baby! Uden andet krav end “prøv lige at slappe af”!! Totalt den mest behøvede gave nogen sinde. Manden er ikke uintelligent, det er tydeligt for enhver.

Klara gav mig en meget besynderlig tegning af et barn der bløder og græder og ved siden af står pædagogen og griner. Håber ikke jeg skal lægge for meget i den?? Men jeg elsker når hun tegner så detaljeret og fortæller en historie om, hvad det er.

Af mine venner fik jeg; Helle Helles nye roman, en rosenbusk, en klematis, en øko neglelak fra HonneyBeeGarden. De forhandler det ude i fields et sted, men man må da kunne finde det på nettet? (skriver jeg fordi en læser spurgte til det i går… man yder vel oplysende service, også selv om man er på barsel).

Min søster har sendt en buket fra Spanien. Altså, buketten er ikke fra Spanien, den kom med interflora. Men hun har gjort det fra Spanien. Hvor hun er. Alt for længe endnu. Det er helt forkert. Hun skal komme hjem og være her. Især er det forkert at hun slet ikke kender Agnes. Jeg mener, hun er så tæt på Klara og de elsker hinanden så meget og så kender hun slet ikke mit andet barn. Endda selv om hun også var med til den fødsel.

Og det var det. Gode gaver. Og så regner jeg også lidt de ting jeg selv har købt for gaver. Bæredimser og lidt andet godt fra nettet. Regner også med at tage et smut på udsalg i morgen eller torsdag. Nogen der vil med? 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Nu meeeeeget mere moden

Skriv et svar til Jennie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.