Ny lampe

Der er sket det, at jeg har fået en ny lampe. Først så jeg den inde i vinduet i Magasin. Og beundrede den. Og helt tilfældigt, så jeg den igen 3 timer efter, da jeg havde købt det nye BoligLiv og der i så en annonce, der sagde at hvis man købte 3 nr. af magasinet, så ville man få lampen med. For 199 kr. Jeg gik alligvel og lurede på at abbonnere på det blad, efter jeg har indset at jeg er for gammel til Woman og har opsagt det. Og lampen i sig selv koster normalt 349,- så det synes jeg da er en reel besparelse.
Og i dag er den så kommet. Min nye pæne lampe.
Norm 06
min lampe
Det sjove er også, at man selv skal samle den. Det var faktisk forbløffende underholdende at samle en lampe. Kunne dog godt gå hen og blive en dyr hobby, hvis man så skulle have en ny lampe hver aften. Og hvor skulle man også hænge dem allesammen?
Nå, men den her, den skal hænge i mit soveværelse. Der vil den passe fint ind, til min dejlige seng
min seng
Det eneste jeg så mangler nu, er et skab til alt vores tøj. Og mit hvidmalede skrivebord, som min far har fundet og ordnet til mig og som de kommer med i starten af maj. Og så kunne jeg enormt godt tænke mig nogle af de her wall stickers fra Domestic, som importeres af Base 212.
væg dekoration
Den ville fungere fint som både kunst og en form for hovedgærde over sengen. Man kan få så mange flotte. Jeg kunne fylde hele lejligheden op med dem, mand! Overalt!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

15 Kommentarer til Ny lampe

Skriv et svar til Stine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.