Der er sket det, at jeg er faldet over en salme.
Tilfældigt fandt jeg Johs. Møllehave's Nåden er din dagligdag, og den var så meget mig, at jeg nu har integreret den permanent i min blog. Se her ude til højre. Nej, til højre for dig. I sidebaren. Ja, der, foroven.
Faktisk tror jeg, at han har siddet og været synsk der tilbage i 1985, for den salme kan kun være skrevet med tanke på mig og min blog og vores fokusering på livet i al almindelighed. Her får I lige hele teksten, og så må I fremover nøjes med de to smukke første vers, som jeg har skrevet i min kolofon.
Nåden er din dagligdag,
hverdagen, det nære.
Mennesker at leve med,
nåden er: at være.
Nåden er den kærlighed,
som blev grundløst givet.
Nåden er den hverdag, som
binder dig til livet.
Nåden er et ord fra Gud
over alle dage.
Nåden er, når alt er tabt,
at få alt tilbage.
Nåden er hver levet dag,
hvert tilfældigt møde.
Nåden er det levende,
som står op af døde.
Uden håb og uden Gud
lar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.
Johannes Møllehave 1985
Velbekomme. God weekend.
7 Kommentarer til Nyt på siden