Nytåret

Nytårsaften.

Nogen hader den, andre elsker den. Jeg er sådan lidt… jamen, jeg har ikke så stærke følelser for den, hverken negative eller positive.

Jeg har aldrig været den store festabe, men det er jo heldigvis ligemeget nu, når man er over 30, småfed og småbarnsmor. Der er ingen der forventer at jeg skal feste igennem. Så nu er den bare en hyggelig aften, som regel i gode venners selskab, med plads til børnene og en masse god mad. Vi køber aldrig fyrværkeri og vi går ikke ret meget udenfor. Der er også bedre udsigt fra altanen.

Og selv om det er en stor kliché, så synes jeg faktisk det er en meget god mulighed for at gøre lidt status.

Hvor har man været og hvor vil man hen? Især hvor vil man hen. 

2010.

Min søster fylder 30 i januar (og mangler stadig en kæreste, så sig til hvis du kender en). Min Agnes fylder 2 i februar. 

Mit job er under forandring. 2 går på efterløn, jeg får en ny nær kollega og måske skal nogle opgaver omfordeles. Det ser jeg frem til, for jeg kan godt lide udvikling (og indvikling). Rent fagligt bliver 2010 et utroligt spændende år for mig. Den nye nationale børnesite går i luften, og jeg er med i arbejdet. Og med BØFA kan jeg se frem til mindst en, måske to, spændende rejser. Helt fast ligger det med konference i London til maj. Ikke helt fast ligger den anden rejse, men det ved vi mere om i januar.

Jeg fylder 34 til juni. Jeg har tanker om at få en hund. Klara har mange tanker om at få en hund. Mange. Jeg skal købe en ny cykel. Og et nyt kamera (har julegavepenge).

Jeg skal have endnu flere timer sammen med alle de dejlige mennesker der er i mit liv. 

Undtagen måske med min mormor, som netop er indlagt på hospitalet med lungebetændelse og diverse. 91 år gammel. Jeg kan ikke finde ud af, hvor ked af det jeg er. Den mormor jeg kendte og elskede har jo ikke rigtig været der i flere år, men altså – det er jo min mormor. Det er underligt og de siger, at de ikke kan gøre mere for hende nu. Jeg føler, jeg burde græde. Men måske er jeg bare for praktisk anlagt, og gemmer det til der rent faktisk er sket noget. Definitivt. Måske er det for svært at forholde sig til nu, og på afstand? Hun var glad og tilfreds i julen og det er egentlig sådan jeg helst vil huske hende.

Her giver hun oldebørnene en tur på rollatoren – til stor fornøjelse for alle parter

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Nytåret

Skriv et svar til ully Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.