offline

I flere DAGE nu, har mit internet derhjemme været mere ustabilt end mænd generelt i start 20´erne. Den ene dag er det der for fulde hammer, den næste dag ved det ikke rigtigt og den tredje kan man slet ikke få forbindelse, og det er som om det aldrig nogen sinde har eksisteret.

Jeg er meget utilfreds. YouSee. Skam jer. Hvad er det for en måde at drive forretning på?

Og apropos mangel på forbindelse, så troede jeg, den anden nat, at jeg skulle dø. Jeg lå i min seng og var ved at falde i søvn – en proces der godt kan tage lidt tid. Og så mærkede jeg et stik i min venstre arm. Og så tænkte jeg, at nu dør jeg. Og jeg blev virkelig ked af det, fordi jeg nu skulle dø uden at få sagt farvel til nogen, helt alene, midt om natten, mens mine uskyldige børn og mit livs lys lå intetanende og snorkede omkring mig. Jeg vendte mig om, og lå og så på Agnes og hendes smukke, rene ansigt. De ligner virkelig engle når de sover. Og jeg snuste til hende, og kyssede hende, og rørte lidt ved hendes hår, mens jeg ventede på at stikket fra armen skulle bevæge sig op til mit hjerte. Og så overvejede jeg, om jeg skulle vække Kristoffer, og sige, at jeg synes min søster skal flytte ud til dem, det første stykke tid efter at jeg er død. Bare for at de ikke skal være alene. Bare så der er nogen, der kan tage lidt hånd om dem, mens de sørger. Måske skulle de gifte sig – det ville være det bedste for mine børn. Min søster er jo mig, bare anderledes.

Nå. Men jeg døde så ikke. Jeg faldt bare i søvn.

Men der er åbenbart en eller anden sårbarhed der lige skal markere sig for tiden. Jeg er helt ude af flippen hvert andet minut, og må virkelig sortere i, hvilke informationer jeg kan tåle. Jeg tænker stadig dagligt på den baby der døde i bilen.

F.eks. læste jeg en bog i ferien, der hedder Vejen og er skrevet af ham der amerikaneren, Cormac McCarthy. Den er virkelig godt skrevet og meget medrivende. Jeg købte den totalt. Troede på det hele. Kunne mærke historien inden i. Og så er det rimelig dumt at sidde i et isoleret sommerhus på Falster, og ende dér hvor man stort set forventer at horder af babyædende voldsforbrydere om et øjeblik kommer snigende rundt om hushjørnet. At apokalypsen indtræffer NU. Og vi har bare slet ikke fået købt nok dåsemad ind, eller batterier eller stearinlys. Vi er ikke FORBEREDTE! Det er bare det værste der kan ske, for en gammel spejder som mig!

Og så har jeg fået læst de to første af de der vampyr-teenage-kærligheds bøger. Ikke så stor kunst, nej, men ok ferie underholdning. Og jeg går i hvert fald ikke udenfor mere. A L D R I G! De er jo derude mand, de venter på mig med deres kolde blikke og hugtænder og smag for blod. Var det så bare en af de mere hotte unge mandlige indianer-varulve, så ok… de virker som nogle snitter!

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til offline

Skriv et svar til julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.