… og vi fortsætter med gavmildhederne!

– med konkurrencer. Ja, det er fordi det er søndag ikke, og jeg oplever ikke en skid. Jeg tænker ikke over noget, og hvis jeg først begyndte at skrive alt det jeg mener om den aktuelle verdenssituation eller nationale politik, så ville vi aldrig aldrig nogen sinde blive færdige. Jeg orker det ikke. Hvis jeg endelig skal fortælle noget personligt, så kan jeg da nævne, at Agnes er nået til det punkt i sit liv, hvor hun overvejer at holde op med at sove til middag. Hun er træt, men hun er ikke interesseret i at sove. Hun gør det alligevel de fleste dage, med det resultat at hun ikke er til at slå ordentligt ned om aftenen. Rekorden er 22.28 før hun faldt i søvn. Og vi gik i gang kl. 19.30.

Så jeg har ingen aftener, intet personligt liv, intet rum til tanker. Jeg har kun andre mennesker og de mails de sender mig og de ting, de gerne vil forære væk via min blog. Så sådan er det nu. Og det er da også lidt sjovt, det må I da indrømme?

Min venindes veninde, har satset pensionsopsparingen og startet eget firma. Det er modigt gjort, til alle tider, men måske især i disse tider, hvis vi nu alligevel skal komme lidt ind på noget der er større end os selv. Hvor mange har lyst til at diskutere efterløn, hænderne op?

Nå, men der findes stadig modige iværksættere, og Henriette her, har startet et børnetøjsmærke der hedder “FUNCH made with love”. Det er lækkert, enkelt øko tøj og den første kollektion er netop på gaden nu, forår 2010. Hele kollektionen er bygget op omkring stjerner og hjerter, hvor stjernerne er vores børn og hjerter er vores kærlighed til dem. Skriver Henriette.

Funch sælges via webshop eller homeparties og ser sådan her ud:

  

Jeg har i mange år været meget glad for farverigt og mønstret retro-agtigt børnetøj, nok også fordi jeg fik børn da Katvig, Småfolk og alle de andre toppede. Det var optur, der skulle knald på og alle havde råd til dyrt børnetøj. Sådan er det ikke længere, og jeg har lyst til mere enkle ting, der kan anvendes på kryds og tværs og kombineres mere og dermed bruges mere. Og bestemt i en kvalitet der kan holde til vask og genbrug. Det ved jeg så endnu ikke om det her Funch kan, men hvis de holder hvad de lover, mon så ikke? Der er naturligvis også lækre ting til drengene:

  

Henriette udgiver en nyhedsmail, med nyheder – det giver sig selv – så, hvis nogen vil holde øje med tilbud og om Funch kommer i butikkerne, så er det der, man skal tilmelde sig.

Og sidst, men ikke mindst, vil Funch gerne udlodde et gavekort til webshoppen, på 300 kr. Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen er, at smide en kommentar her. Så jo, det er vel stadig en give-away.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

48 Kommentarer til … og vi fortsætter med gavmildhederne!

Skriv et svar til Helene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.