Om venner

Jeg skal se alle former for venner i dag nærmest. Nogen tror jo, at når man har en fridag om ugen, så bruger man den på at gøre rent og købe ind til hele næste uge og vaske tøj og ordne ting og tage på posthuset. Jeg kan også godt finde på at tage et smut på posthuset, men kun hvis der er pakker at komme efter. Langt de fleste af mine fridage bruger jeg på at pleje mit sociale liv.

I dag starter vi dog med tandlægen. Det er stadig Klara. Hun mangler noget emalje på de bagerste kindtænder, og nu går vi til tandlæge hver onsdag, for at vænne hende til tandlægen og til den lille grå maske hun (Klara) skal kunne have for næsen, hvis de skal kunne give hende lattergas og dermed blive i stand til at lave en midlertidig fyldning. Så tanden ikke tager skade. Hun er ikke gammel nok til at de rigtig vil behandle, og det er jo heller ikke blivende tænder. Og hvordan kommer man så til at mangle emalje på sine tænder?? Jo, det grundlægges i fostertilstanden, andet ved fagfolkene ikke. Hvilket i bund og grund vil sige, at det er min skyld, fordi jeg er moderen. Jeg var værten. Det var mit ansvar med det foster. Og så har jeg måske ikke drukket nok mælk/fået nok kalk? Eller måske har jeg været forkølet/syg på et uheldigt tidspunkt i forhold til fosterets udvikling. Utroligt så sårbart det system er.
Nå, men når det er overstået, så skal vi være sammen med den gamle rytmikmødregruppe. Fire kvinder som jeg mødte på nettet, i en virtuel mødregruppe for kvinder der skulle føde i juni 2003. Og da vi så besluttede at gå til rytmik sammen, viste det sig at de fire skulle blive nogen af de bedste venner jeg nogensinde har haft. Det er da vildt. Tak for det Klara. De to af dem har fået barn nr. 2 nu, men det kan man jo ikke bebrejde dem. Faktisk er det blevet nemmere at mødes ofte igen nu, fordi de så er hjemme på barsel, og jeg har jo fri onsdag og den 4. er freelancer og den 5. er Ph.d. skrivende. 
Nå, men efter det skal vi herhjem, hvor vi får besøg af min gamle kæreste, som jeg har kendt siden jeg var 17. Vi ses ikke så ofte mere, men jeg ved han er der ude et sted og jeg ved, at han ved at han bare skal ringe, hvis han får brug for en ven. Og jeg ringer når jeg får brug for juridisk bistand.
Når han har drukket sin kaffe og spist sin kage og set det nye hus, så skal vi tilbage til Amager, til fødselsdag hos Anna. Og hun er nok det man efter den klassiske definition vil kalde min bedste veninde. Igen – en Klara har skaffet mig, fordi hun legede med Annas datter i vuggestuen. Men Anna – tillykke med fødselsdagen. Jeg har aldrig haft en veninde, der mindede så meget om mig selv. 
Jeg har mange gode veninder, men typisk for dem er nok, at de er meget forskellige og at flere af dem også er meget specielle mennesker. Og det kan jeg godt lide, for så er der også plads til at jeg er speciel. Jeg må godt være mærkelig og sær, når de også er det. Men Anna er ligesom mig. Vi synes det samme, vi har samme smag, vi køber de samme ting uafhængigt af hinanden og vi elsker sushi og at bruge penge. Og sådan en veninde tror jeg faktisk aldrig jeg har haft. Især det med at shoppe. Det gør mine andre veninder bare ikke i samme skala. De er for mådeholdende. Nårh ja, og så skal vi have sushi til hendes middag i aften.
Kan bare mærke, at det her bliver en helt fantastisk dag, regn eller ej. 
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Om venner

Skriv et svar til Julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.