Photoshoot (autocorrect vil skrive photoshoppet… we wish)

Nå, men jeg ved ikke hvad du laver om mandagen? Smører madpakker og skovler sne, eller noget i den stil?
Jeg står så op og sender familien i svømmehallen. Vi har vinterferie. Og jeg kunne helt ærligt ikke overskue konsekvenserne af at have dem i hjemmet samtidig med make up artist og fotograf. Og så ventede jeg. Jeg vaskede håret i går aftes, hvis du sidder og spekulerer over den lille cliffhanger. Og jeg kunne ikke spise noget overhovedet. Og så kom de.
De var virkelig rigtig søde, og vi grinte meget. Især da fotografen ligesom fik bakket sig selv op i et hjørne. Det ER bare ikke et alt for damerne hjem, det her.

20130211-150352.jpg

Da jeg tog det der billede af hende, tog hun det her af mig… Ikke et ondt ord om min iPhone, men hun har noget andet udstyr, ikke? Hun hedder Mew og du kan finde hende her, hvis du vil have en virkelig sød dame til at komme og skræmme livet af dig eller dine børn med en telelinse.

20130211-150506.jpg
Men det skræmte ikke hende at blive fotograferet, i samme grad som det skræmmer mig. Så hun blev ved. Og vi flyttede rundt på sofaen og stylisten sprang ind fra højre og flyttede rundt på mit hår.

20130211-150638.jpg
Så dér har vi mig. I al min hobbitagtige magt og vælde. Ikke alene har stylisten taget magten over mit hår, vi har også byttet cardigan. Det er sådan den slags foregår.

Lige nu overvejer jeg mest af alt, hvor mange af de ting der står oven på reolen, jeg måske lige så godt kan smide ud. Seriøst, jeg vidste ikke det der påskeæg stadig lå der!

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget . Bogmærk permalinket.

18 Kommentarer til Photoshoot (autocorrect vil skrive photoshoppet… we wish)

Skriv et svar til Louise/maminka Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.