Plads please

Nå, så fik jeg ringet til pladsanvisningen. Man har jo godt fulgt lidt med i lokalavisen og den slags, så jeg vidste da godt at der mangler en hel del institutions pladser her i bydelen. Men jeg regnede egentlig lidt med, at hvis jeg nu bare ignorerede problemet længe nok, så ville det løse sig selv. Er det ikke sådan tingene normalt går?

Men nej. Vi har skrevet Agnes op med behovsdato d. 1.1. Og i går gik det op for mig, at det jo egentlig er lige om lidt. Så i dag ringede jeg. Og – hvis vi er heldige, vel at mærke – så kan der måske komme en plads til maj. Til maj. Og hun står altså hhv nr. 7 og 11 til de to steder hun er skrevet op. Maj. Jammen hvad har de forestillet sig inde i Københavns kommune?? 

Så nu gør vi en af to ting. Enten skriver vi hende på akutlisten og får en plads i Tingbjerg, med følgende morgentrafik kaos for at aflevere, og en ret stor omvej for os begge. Og indkøring dér, og så indkøring igen når hun får “den rigtige plads”. For hun kan godt beholde sin anciennitet i den inst. hvor Klara går. Det er der, hun er nr. 11.

Eller også, strækker vi barslen så længe som muligt. Det er for sent at forlænge den på nedsat dagpenge sats og helt ærligt, så kunne vi heller ikke overleve med de 5000/md. Men jeg kan tage al min restferie og feriefridage og så er jeg hjemme hele februar med. Og så har stoffer to ugers restferie og så kan vi måske lokke efterlønnerne en uge til byen hver på skift? Og måske kan Maya tage en uge. Og så er vi igennem marts. Mon ikke de hhv 6 og 10 andre på ventelisterne før os, så har givet op og fundet andre pasningsmuligheder og så får vi en plads?

Ellers kan vi jo altid til den tid skrive hende på akutlisten. Den garanterer en plads indenfor 2 mdr. Så vi kan vente med at skrive hende på den til ultimo januar?

Jeg vil helst ikke køre hende ind to steder indenfor så kort tid. Og jeg vil helst ikke skulle på en timelang omvej forbi Tingbjerg hver morgen i myldretrafikken… kald mig bare doven, men det føles helt hen i vejret.

Noget helt andet er… tænk at vi allerede er nået her til. Kan I fatte at hun allerede er så stor og skal ud? Hun er 10 mdr. d. 21.12. Den her barsel er gået alt for stærkt. Og helt egoistisk, så vil jeg meget gerne blive hjemme med hende til slutningen af februar. Hvis det kan lade sig gøre med ferien og alt det. 

Åh, min lille unge. Tiden går alt for stærkt.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Kommentarer til Plads please

Skriv et svar til Karin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.