Pyha

Det var da på en måde ret godt man var udenbys denne weekend, når nu smartlog var nede så længe. Lidt tankevækkende, hvor glad man er for det.

Vi har haft en dejlig weekend. Det er altid så afslappende i Vordingborg. Klara var ret vild med sin lille kusine og viste hende alle sine ting, alle bamser og hvad vi nu ellers havde fået slæbt med. Utroligt også, hvad man vælger at slæbe med, når det nu immervæk kun drejer sig om to overnatninger. Man skulle jo tro, vi skulle være væk i flere uger, men sådan et barn kræver rimelig meget ekstra gear, synes jeg. Og alligevel havde jeg ikke fået nok med, fordi det lykkedes hende at skide igennem, netop som hun havde BÅDE sine bukser og sine strømpebukser på, fordi vi havde været ude at kælke. Så det var godt, de havde vaskemaskine i Vordingborg, og så fik hun nattøj på kl. 17.

Apropos kælkning. En overmåde overset fornøjelse. Ja, okay, man ser ikke elegant ud, og man kan i hvert fald ikke have sin marc jacobs på (med mindre man har købt de der moonboots han også laver) og man får måske også en snert af panikangst, når ens brede popo knap nok kan klemmes ned i de der små røde bobslæder. Men alt det forsvinder, i det man sætter af og suser ned at verdens stejleste bakke. Ren lykke. Undtagen det punkt, hvor der er en lille forhøjning under sneen, og man hopper lidt og mærker ens rygsøjle banke sammen, men man har så travlt med at være glad for, at man ikke bed tungen af sig selv, at man slet ikke spekulerer over, om man nu er blevet lam. Før man når ned for enden, og pludselig ikke kan rejse sig. Og når at råbe "jeg er lammet fra livet og ned!!!!" inden det går op for en, at det kun føles sådan fordi ens brede røv er klemt helt fast i den hidsigt-røde plastisk skal…

Der er også en grund til, at 87% af verdens kælkebakker er kendt under navnet "Djævlebakken".

Jeg mindes den vi havde hjemme på sydfyn. Den var forbandet på mere end en måde. For det første, skulle man forcere en skov, og derefter nogle enge, en markvej og lidt marker, som var ejet af en sur sur bondemand. Når man så nåede op over toppen på bakken, og han ikke kunne få øje på en mere, så stod man så, og så ud over verdens mest aggresive kælkebakke. Der var et meget smalt stykke foroven, som alle måtte stå på, og lige foran en gik det så ned ad i en meget stejl vinkel. Som endte først i et tornekrat. Hvis man slap helskindet gennem det, røg man så direkte ud over kanten på en skrænt, for derefter at flyve de 7-8 meter i frit fald, og ned i en gammel mergelgrav (hvordan staver man det???). Jeg husker kun et par stykker fra min tid, som røg gennem tornekrattet og de nåede begge at stoppe før skrænten, så vi så egentlig ikke det med den bundløse mergelgrav som noget særlig stort problem. Man ser nok ret praktisk på tingene, der ude på landet. Dræb eller bliv dræbt, ikke sandt?