Rigdom kom til mig!

Inspireret af andre med held ud i det kinesiske overtrosområde, har jeg erhvervet mig en vinkekat. Så nu vinker den, omgivet af andre katte der er henholdsvis arvestykker, souvenirs og gaver. Har noget med katte.

Men er der nogen der ved, om der evt. er feng shui regler for, hvor katten skal stå, for at vinke flest muligt kontanter ind i hjemmet? Kan det betyde cashflow direkte ud af vinduet, hvis man placerer den helt forkert?

Et andet problem er, at der følger sådan nogle små røde skrift-sedler med, som man skal fæstne på den vinkende pote. Men hvordan?? Og hvordan ved man, hvad der står på dem? Tænk nu, hvis der sidder en fjollet kineser med en ondskabsfuld sans for humor dérude et sted og har skrevet ting som “mindre sjov og ballade” eller “ingen nattesøvn” eller “mere reklamepost til hjemmet” på de der sedler? Jeg ved jo ikke, hvilken en af dem, der står velstand velstand velstand på?? Kan godt være de rige har mange bekymringer, men det har de fattige æddermæme også!

Så nu prøver jeg mig frem. Så må vi se, hvad der sker…

vinkekat 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

15 Kommentarer til Rigdom kom til mig!

Skriv et svar til Camilla Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.