Så er det officielt!

Jeg skal aldrig aldrig aldrig have kat igen!

Jeg slap af med de to gamle elskepotter, som bare var for irriterende (men elskede). Og jeg troede egentlig lidt, at de jo var ekstra sære og havde mange dårlige vaner.

Og den her kat, som vi passer for mormor og morfar er på mange måder meget nemmere og sødere.

Men alligevel er det nu, i løbet af kun 5 dage lykkedes den at gøre sig selv og hele sin pelsklædte, egocentriske race så upopulær, at jeg godt kan sige det lige ud; aldrig vil jeg have kat igen.

Den har smadret Klaras magiske lysende engle-kugle.

Den har væsset kløer i min sofa – og efter år med en smadret sofa, var jeg ellers virkelig glad for at have en, som ikke hang i laser. Slut med den fornøjelse.

Den har ædt en af mine orkideer – som naturligvis skulle lige til at blomstre.

Den har fællet sine klamme ufjernelige hår på alt mit sorte tøj. Og efter 1,5 år uden kat var jeg først lige begyndt overhovedet at købe sort tøj igen.

Den har lavet sig en rede i bunden af mit skab og trukket min havgrønne Thelin cardigan med sig ned og puttet i den!!!

Den har leget vilde lege med min georg jensen damask plaid. Helligbrøde. Og løse tråde i ellers vildt lækker plaid.

Den har kanøflet det nye gulvtæppe, som jeg havde købt til babyhjørnet. Også løse tråde dér.

Hvis den ikke snart gør sig lidt nyttig, eller i det mindste usynlig, så kommer den til at tilbringe de sidste 3 dage her på matriklen inde i sin transportkasse. 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Så er det officielt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.