Så er jeg blevet scannet!

I eftermiddags ringede de nemlig fra Ultralydsklinikken , og sagde at de havde fået et afbud – om jeg var interesseret?

Og ja, det var jeg. For så slap jeg da i det mindste for endnu en søvnløs nat. Så nu kan jeg ringe til Hvidovre i morgen og aflyse den tid dér, så den kan komme en anden Hormornella til gode. Alting er nemlig helt tip top i orden. Junior har det fint.

Jeg mødtes med min søster derinde, så jeg havde en at holde i hånden, og scanner-damen var både sød og grundig og meget pædagogisk forklarende. Man kan hævde, at det da også lige skulle mangle – til den pris. Men sådan er det jo. Hvis man ikke har det i hovedet, må man have det i pengepungen.

Og her præsenterer vi så for første gang:

Junior Baloo:

Junior

Han står på hovedet her, og eftersom han kun er 2,7 cm. høj og 9+3 uger gammel, så kan man endnu ikke se, om han rent faktisk er en han. Men han har en rygrad, to arme der vinkede (eller, luffer – som scannerdamen kaldte dem…), to ben der sparkede, en fin navlestreng, et rundt hovede der er i gang med at udvikle noget hjerne og et smukt lille hjerte der blinkede noget så lystigt. Jeg synes personligt, han virker som en rigtig glad og nem baby. Lige typen der sover igennem…

Vi kunne se, at der kun var den ene, at den var i livmoderen som den slags nu skal være, at den bevægede sig og havde god plads. Og hjertet slog. Tænk, at være 2,7 cm. lang og have sådan et hjerte der fungerer. Og ligne en baby så meget i faconen.

Jeg er bare så glad og tilfreds nu, for nu ved jeg at den er i orden, og så kan jeg vende tilbage til at være mit eget positive selv. Og jeg glæder mig allerede til at se ham igen d. 15.8. til NF scanningen.

junior 2

Her ser han lidt tyk ud, måske? Ikke hans bedste vinkel…

junior 3

Og close-up!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

22 Kommentarer til Så er jeg blevet scannet!

Skriv et svar til Julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.