Så var det, det begyndte at blive trivielt

Aj, men det med den regn. Normalt kan jeg godt lide regnvejrsdage, for så er der ligesom ingen der forventer at jeg er hverken tynd, solbrun eller udenfor. Så er det helt okay at være gemt væk i en trøje, sidde indenfor og æde sig mere blegt sul til.

Men det er som om magien går lidt af det, når man nu har været spærret inde i 3 døgn allerede, med det der syge barn. Og så kan man tænke lidt over, at man nu frivilligt pådutter sig selv en til. Det kan godt bekymre mig, om der bliver plads til mig selv også, bagefter. Har vi ventet helt længe nok? Er Klara stor nok, til at det bliver som vi gerne vil have det? Hvilket er en lille smule nemmere.

Nå, men Klara sover nu, og vi kom selv sagt ikke til Eriks fødselsdag. Virkelig kedeligt. Og virkelig synd for feberplaget pylrerøv, at hun så også skal græde over ikke at måtte komme ud og lege med Erik. 

Dagens højdepunkt var lige før, da en sælger fra en en stor dansk avis ringede. Lad os kalde den JP. Han mente selv han havde et fantastisk tilbud til mig. Her kan jeg så godt afsløre, at jeg er virkelig svær at imponere. Jeg kender dem, og deres salgstricks, og når jeg keder mig, så kan jeg sagtens more mig med at lade dem fyre hele deres remse af, og så modargumentere og nogen gange endda komme lidt op at skændes med dem. Og i det øjeblik de så bliver personlige og fornærmer mig, så spørger jeg dem, hvor godt de selv tror det sælger?? Ham her, havde så en helt utrolig gave til mig, hvis jeg ville abbonere på hans avis, som jo også lige havde fået et sjællands tillæg. Om jeg ikke synes det lød godt. Njah, sagde jeg, det kommer jo an på hvor fantastisk en gave det er.

Det var så et hotelophold i en nordisk storby, altså norge, sverige, danmark eller finland, til en værdi af 600 kr. Stop lige der. Sekshundrede kroner. Tror manden jeg er idiot? Jeg kender da lidt til pengenes værdi, og for 600 kr. tror jeg maks man får et fugtigt kælderlokale 127 km. udenfor centrum i en af de nordiske storbyer, og det er kun hvis Bjerringbro kan betegnes som en storby. Der er i hvert fald ikke nogen hoteller JEG gider overnatte på, indenfor den prisramme. Det har jeg meget svært ved at se for mig. For han sagde jo også, at det var til to personer. To personer for 600 kr. – det holder ikke hele vejen.

Og så når jeg ikke gider snakke med dem mere, så siger jeg at vi har alle de aviser vi skal have herhjemme, for vi arbejder begge to indenfor Branchen. Nå, spørger de så altid, og må jeg spørge hvor du arbejder? Ja, jeg arbejder som informations specialist og min kæreste er ved Ritzau. Så tak, men ellers tak, vi har alle de nyheder vi kan bruge. Og det gider de ikke argumentere med.

Og nu vågner Klara. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Så var det, det begyndte at blive trivielt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.