Se dog ikke så sort på det…

Jeg er blevet tagget af M i den der farveleg. Troede ellers det aldrig ville ske! Havde nærmest lært at leve med at være udenfor og at ingen gider lege med mig. Snøft.

Men så får man den sværeste udfordring af dem alle. 10 lilla ting? NOT a problem. 10 orange, lyserøde, grønne, blå, gule ting? Kan sagtens skaffes. 10 ting med pailletter? Heller ikke den store udfordring.

Men sort? Ikke noget vi bruger meget. Jeg har da en sort kjole. To faktisk, en til hverdag og en til fest. Og jeg har sorte cardigans og toppe. Men ikke mange, og jeg må altid minde mig selv om at købe noget sort, til at kombinere med alle farverne og prints´ene. Ellers bliver det for meget, selv for mig.

Nu har Klara så sin pfapa feber igen – der var ellers gået tre mdr. uden, så vi havde krydsede fingre. Men nej, den er her endnu, bare med nogle meget uperiodiske perioder åbenbart. Så jeg er hjemme i dag, og vi har været på jagt efter sorte ting sammen. Det lykkedes ok, og her er resultatet, taget med mit lortekamera, som ud over sin helt almindelige lortefaktor nu også gerne vil trække røde tåger ind over alle billeder. Gæt, hvad jeg ønsker mig til jul. Suk.

Sorte ting (med moderationer) – som fundet af Klara og Julie:

Yndlingsbilledet over dem alle

En box med hygge

Yndlingsuniverset over dem alle

En lille diskret hilsen fra Agnes, i vindueskarmen

Yndlings-nytårsaften-bluse

Pose fra øøøøøndlingsbutik med favorit tøjmærke

Mit bedste hårspænde

Favorit taske pt. Jo, i min verden er den sort. Se dog ordentligt på den!

Klaras nye flyverdragt, som hun selv har valgt! Endelig, endelig ovre den hysserøde periode! 

Yndlingsangulus

iDimser vi elsker

Et par favorit ingredienser – ikke nødvendigvis sammen

Og sidst men ikke mindst, yndlingsbørn, aldrig iført sort, men tit gået i sort, foran børnetime

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Se dog ikke så sort på det…

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.