Sidste dag

Sidste dag. S I D S T E dag. Yaiks.

Skal lige ned og aflevere Klara og så er det ellers Agnes´s (hvordan fanden skriver man det? Med eller uden ekstra s?? Burde jeg have undersøgt før hun blev døbt – er der nogen fra dansk sprognævn til stede??) og min sidste dag. Sammen, alene, fri, lykkelige.

Hvad skal vi dog gøre? Skal vi fejre den med en sidste lang lur sammen inde i dobbeltsengen? Eller en sidste gåtur langs engen og hen til Rødovre Centeret? En sidste omgang frokost sushi? Nogle mødregruppeveninder og babyer? Nej, dem så vi i onsdags. De, der er tilbage herude i friheden. Og i går shoppede vi (på østerbro – total ny oplevelse – kommer i et indlæg for sig selv snarest), så det skal vi heller ikke.

Jeg tror, vi tager luren. Sammen. Ahh. Den idyl der er i sådan en fælleslur. Lille varm menneskelig pakke folder sig sammen i ens armhule og synes man er det største siden modermælk. Mælk først, så leverandøren.

Ja, jeg ammer stadig en del. Overvejer at tage en kold tyrker med midnatståren, for hun behøver jo ikke maden. Men måske behøver hun trygheden. Måske behøver hun mig? Måske er hun stadig så lille bitte en baby, eller måske er det bare mig der synes det? Måske ændrer det hele sig af sig selv fra på mandag, når hun pludselig skal til at være ude at mit synsfelt og uden for min kontrol. Virkelig grænseoverskridende.

Og sådan havde jeg det altså overhovedet ikke med Klara. Hun var så klar. Og jeg var i den grad klar. Hun var også 2 mdr. ældre og kunne gå og løbe, så måske gør det en forskel for min ændrede opfattelse. Agnes virker mindre. Yngre. Hun er heller ikke helt lige så sej som Klara var. Altså, klart hun er stadig SEJ, fordi jeg får kun MFseje børn – det giver sig selv! Men Agnes kan godt finde på at tude spontant hvis hun møder en fremmed mand og han taler til hende – hvor Klara bare rakte ud og ville over til ALLE straks hun så dem. Agnes er mors pige mere end Klara nogensinde var eller er. 

Så hvad sidder jeg her for? LØB, Julie! Skynd dig – hyg dig! Ud og nyde det. Sidste dag. Derefter muligvis over 30 år uafbrudt på arbejdsmarkedet. Hurra, eller noget…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Sidste dag

Skriv et svar til Marlene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.