Skilsmisse lektion 1

Lad være med at annoncere din skilsmisse lige op til Valentinsdag.
På trods af at denne wanna-be højtid aldrig tidligere har haft plads eller effekt i dit liv, er den nu pludselig alle vegne. Alle. Vegne.
Det er irriterende. Alle folk elsker hinanden til døden, bevares, det er jer vel undt. Ingen grund til at fejre det så eksplicit tænker jeg?
Og ja, det topper da posten ringer på døren kl alt for tidligt, med denne pakke.

(null)

(null)
Og jeg har ellers sådan glædet mig til at læse den bog. Nu ved jeg ikke, om jeg magter det? Måske hvis den er overbevisende nok og MIT liv udvikler sig som en roman af Jojo? Gad jeg godt. Så skal jeg bare ligesom… eksistere, i min elendighed. Og så bliver jeg reddet lige om lidt.

Du kan forøvrigt vinde sådan en t-shirt der. Og for at gøre det, skal du skrive en kommentar hvor du enten a) har det hårdere end mig eller b) fortæller mig hvor lykkelig min slutning bliver.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget . Bogmærk permalinket.

28 Responses to Skilsmisse lektion 1

  1. Kristina skriver:

    A) Der kommer altid en sporvogn til
    B) hvad skal en fisk med en cykel
    C) den der ventet på noget godt ventet aldrig for længe!
    ….. (Venter stadig)

  2. Julia skriver:

    Den er god. Læs den. Kram

  3. Konen skriver:

    Åh, men Julie, det BLIVER godt. Du er bare der i bogen lige nu, hvor det er allermest nervepirrende og håbløst. Der, hvor Mr. Darcy har friet og Elizabeth siger nej, og man slet ikke kan se hvordan det skal gå, selvom man ved helt fra start at det ender lykkeligt. Lige om lidt, så kommer brevet, der forklarer det hele – og så er det godt nok akavet et halvt års tid, men SÅ, en dejlig solskinsmorgen falder alting på plads og alle lever lykkeligt til deres dages ende. Jeg kan ikke love det bliver med Colin Firth, men jeg håber det i det mindste bliver et rart sted i Vanløse og hvor ingen er Wickham.

  4. Lone skriver:

    årh….. Altså punkt 1 ville være lyv, for jeg er nået til det sted i bogen hvor man tænker…. Der VAR en mening med det hele.
    Til gengæld er jeg punkt 2 jo bare lidt forud for dig. Lidt, ikke meget, men lidt ældre og med lidt mere knas der ER overstået.

    Sødeste Julie. Det BLIVER bedre. Det kan KUN blive bedre. Jeg ved det! Eller også dikterer jeg det, når jeg tager næste karrieremove og bliver Diktator.

  5. Fr. Møller skriver:

    Jeg har det hårdere end dig, fordi min kæreste faktisk døde fra mig, da vi ellers havde planlagt at blive gamle sammen og lige havde fundet en ny lejlighed og det hele! Og så er jeg ret vild med Jojo Moyes i øvrigt.

    • thejulesrules skriver:

      Seriøst Fr. Møller… Det er jeg virkelig ked af at høre, og jeg tænker umiddelbart du bare vinder den t-shirt. Og tak for perspektiv.

  6. Marianne skriver:

    Det bliver bedre på et tidspunkt. Og man behøver ikke blive reddet, for tiden gør sit til såret nok skal heles.

    Skilsmisse sucks, men det sucks mere at blive i et ægteskab, som ikke længere bør være et ægteskab.

  7. Fr. Møller skriver:

    Kære Julie, det var ikke for at nedgøre det, du lige nu står i – for det er bestemt hårdt nok. Jeg har fulgt din blog on/off i mange år og er faktisk imponeret over, at I har holdt sammen så længe, eftersom det jo ikke just var børneplanlægning, der prægede forholdet mest fra starten 🙂

    • thejulesrules skriver:

      Sådan opfattede jeg altså heller ikke din kommentar 🙂 overhovedet. Jeg blev faktisk taknemmelig over at få tingene i perspektiv. Ja det er noget lort nu, men det kunne rent faktisk være værre. Send mig en mail, så får du den t-shirt! Også for års trofast læsning 🙂

  8. Karin skriver:

    Kære Julie,

    Jeg skal ikke bruge blusen men vil gerne bidrage med at sætte tingene i perspektiv. Kan du huske lille baby Ida, som du og Klara indviede Fields med? Hun har ikke været i skole siden midt i november på grund af depression og angst. Vi endte på akutmodtagelsen på børnespykiatrisk den 2/12. Derfra blev der sendt en akut henvisning til systemet. Det tog seks uger at få den første tid til udredning, hvilket er inden for rammerne af behandlingstider. Nu bruger børnespykiatrisk to måneder på udredning. Det er midt i marts. Behandling skal være påbegyndt senest midt i april.

    I mellemtiden har Ida fået fobi mod overhovedet at forlade huset, har så meget psykosomatisk kvalme, ondt i maven og hovedpine, at hun lever af tre theboller og nogle sodavandsis om dagen, og lige pt. ikke orker andet end at ligge på sofaen og se fjernsyn. Vi ser det som et stort fremskridt i forhold til, da det var værst, at hun kan bruge iPhone igen og er begyndt at kontakte sine venner – også selvom det gør hende meget ked af det, at hun ikke orker at se dem.

    Det er hvad, det er. Heldigvis har jeg ikke noget arbejde, og en dag rejser hun sig fra asken og bliver måske den nye Eckart Tolle.

    Kærlig hilsen og alle de bedste ønsker til jer fire!
    Karin

  9. Zenia skriver:

    Kære Julie
    Jeg har intet behov for at sætte tingene i perspektiv for dig – det ændrer intet ved din situation. Jeg vil blot sige, at jeg ønsker alt det bedste for dig!
    Bedste hilsner Z

  10. Anne Stange skriver:

    Hvorfor sætte i perspektiv? Hvordan sammenligne situationer, der ikke ligner hinanden?
    Ofte vil der være dyb sorg i opløsningen af et ægteskab, en familie, selv om det må være den nødvendige løsning.
    Noget forandres for altid, noget bliver aldrig som før og ting kompliceres ligegyldigt hvor enige man er, om at det er bedst at stoppe.
    For børnene forandres meget, de oplever smerte og sorg og en del af barndommens uskyldighed forsvinder.
    Skilsmisse kan være nødvendigt men det gør det jo ikke godt eller herligt.

    Jeg ved af erfaring, at tiden går, tingene falder til ro og på plads og verden bliver lys og fin igen, pludselig føler man igen letheden i kroppen og mærker huden ved øjnene krølle af smil. Men det tager tid og dem, der påstår andet, lyver.

    Jeg ønsker dig alt det bedste og hepper på, at man har lov til at være fortvivlet, rådvild og tyndhudet uden at “det kunne være værre”-kortet spilles af andre.
    Gode varme tanker til dig…

    • Fr. Møller skriver:

      Kære Anne, nu var det jo faktisk Julie selv, der kridtede banen op! Og selvfølgelig bliver alting godt igen, bare anderledes. Men det er der vel ingen, der forventer, man kan se, mens man står lige midt i det!

    • thejulesrules skriver:

      Tak for det

  11. Ully skriver:

    Ja, skilsmisse sucks big time, har selv været igennem en grim en af slagsens. Og uanset hvorfor eller hvordan man går fra hinanden, er det bare ikke en fest og man har al ret i verden til at være ked af det! Så kram til dig – og det bliver altså bedre med tiden selvom man ikke kan tro på det i starten…

  12. Christa Boye skriver:

    Hej Julie. Jeg kan slet ikke lade være at svare på dette. Jeg blev selv skilt i marts. Det er næsten 1 år siden. Det var forfærdeligt, og er det til tider stadig. Også selvom jeg selv var nødt til at gå. Min psykolog sagde : Du dør ikke af det, du bliver ikke skør af det, og det går over igen, hver gang jeg kom og troede, at nu var det da ganske vist; nu døde jeg bestemt. Men det underligste er, at jeg blev forelsket i en anden på et tidspunkt. Jeg var ellers 100 % sikker på, at jeg kunne vælge ml at blive i ægteskabet og leve et liv i middelmådighed og ensomhed i tosomheden – ell gå og dø alene, blive ædt af puddelhunde i en alder af ca 80 – og i øvrigt altid skulle rejse alene på ferie i al fremtid. Jeg valgte så pudlerne, og jeg hulkede af grin, da en veninde lovede mig, at jeg ville blive forelsket igen. Slap lige af med morsomhederne! Men det skete skisme lige pludselig. Hvor vildt og privilegeret og eminent at få lov at føle sådan igen. Sæt tiden på pause og lad mig blive i det. Og bare resten også bliver lettere med tiden. Knus og kram og god rejse til dig, Christa.

  13. Anne skriver:

    Kære Julie,

    Jeg har ikke læst med så længe og kender ikke jeres historie, men selvom du er ulykkelig nu, så har I taget en voksen og moden beslutning sammen, hvilket trods alt er et godt grundlag at komme videre på.

    Lige før jul opdagede jeg, at min mand havde en affære. Og at han faktisk overvejede at gå fra mig oveni. Tal om at være dobbelt fravalgt…
    Vi er i parterapi nu og kæmper for at redde vores forhold. Det indebærer lange gåture, og da vi bor i samme kvarter, vil jeg sende dig en kærlig tanke næste gang, jeg går forbi dit hus. Et hus, vi sjovt nok kiggede på engang for mange år siden, da vi stadig tog fremtiden sammen for givet.

    Alt det bedste! (Og hvis du trænger til det, så giver jeg gerne en kop kaffe)

    • thejulesrules skriver:

      Kære Anne. Det er jeg ked af at høre – jeg håber det går for jer!! Ku godt være vi burde mødes og sammenligne noter?

  14. Emida skriver:

    Kære Julie.

    Har læst din blog i rigtig mange år, og vil bare sige, at det er sur r.. – længere er den ikke, men samtidig tror jeg også på, at der er en mening med at ting sker. Slt det bedste til Jer alle .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.