Skilsmisse lektion 2, soundtracket

På trods af at Tina Dickow har skrevet en sang om stort set hver eneste følelse jeg nogensinde har haft, så er det fysisk umuligt for mig at lytte til hende når jeg er rigtig ked af det. Det kommer for tæt på. I det hele taget er der meget musik jeg ikke kan tåle i disse uger (mdr) for så krakelerer alt det jeg holder så hårdt sammen på. Og det har jeg ikke altid tid til. Eller rum til. Måske kommer der en tid til at falde fra hinanden og gå i spåner og hyle mod månen, men den tid er ikke lige nu. Fordi undertrykte følelser er mega konstruktivt.

Så jeg lytter til The National, for energien og selvironien og dramaet.
Og ellers, må jeg med skam erkende, bliver det til rigtig meget underlødig popmusik der kan danses til og som for det meste er noget mine børn introducerer mig til. Jeg prøver stadig at Shake det off. Og jeg ser ret meget New Girl og tænker, at hvis jeg ikke havde to børn, ville jeg gerne have tre drengevenner og bo sammen med dem.

(null)
Så ja. Skilsmissens underlødige soundtrack. Lad mig endelig vide, hvis du har det ideelle nummer at tilføje til listen… Og lad være med at tage sangene bogstaveligt, de er ikke, jeg gentager IKKE, en eksakt gengivelse af min situation. Det er bare sange.

Og så de her to, for ikke at dø helt af selvmedlidenhed:

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

21 Kommentarer til Skilsmisse lektion 2, soundtracket

Skriv et svar til sara Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.