Skriveterapi, af Annette Aggerbeck

Jeg har gået og læst lidt ved siden af. Jeg kan sjældent sætte mig ned og læse en fagbog fra ende til anden, men jeg kan godt lide at læse lidt her og der.

Senest har jeg fornøjet mig med denne her.

Jeg synes den er interessant fordi jeg altid har skrevet, og fordi det mange gange har hjulpet mig til at få styr på ting og give slip på ting. Det er som om det åbenlyse først bliver helt tydeligt, når jeg skriver det ned, nogen gange.

Jeg startede med dagbøger da jeg var omkring 10 år gammel, helt traditionelt med hvad jeg lavede og hvad der skete og det fortsatte til langt op i 20´erne. Så kom bloggen. Ud over det åbenlyse med at huske, hvad der skete og hvordan det var da pigerne var små, har det også været en måde at overveje ting på. Og nu er jeg tilbage i papirdagbogen. Ja, jeg er bloggen utro. Det sidste års tid har i den grad fordret et rum til egne tanker og overvejelser og det HAR gjort en kæmpe forskel, i flere tilfælde, at jeg har skrevet noget ned og læst det igen senere og fået øje på det åbenlyse og genovervejet alle de forvirrende dele.

Forfatteren til Skriveterapi, Annette Aggerbeck, er uddannet psykoterapeut med speciale i skriveterapi og anbefaler det til en række forskellige områder, fx stress, vægttab, selvværdsproblemer og sorg.

At føre en dagbog er som at have en fortrolig der tager del i alle aspekter af ens liv, og som aldrig afbryder. Din dagbog rummer det hele, også når du er totalt urimelig. Din dagbog dømmer ikke. Og i følge Annette Aggerbeck kan den også hjælpe dig til at tackle dine problemer og finde løsninger, få en klarere følelse af mål og mening med dit liv, samt bryde uhensigtsmæssige vaner. Og der kan jeg kun være enig. Mange ting bliver meget meget tydelige når du skriver dem ned.

Jeg begyndte at skrive dagbog fordi min mor fortalte mig, at hun havde skrevet, men at hun senere brændte dem, fordi de var så pinlige. Mine er 60.000 % pinlige. Men jeg ville aldrig brænde dem. Forskerne får jo for det første brug for dem, når jeg bliver berømt en dag. Og mine døtre må arve dem og læse dem og krumme deres tæer og genkende sig selv helt vildt meget i det hele, når de bliver voksne damer.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.