Slemme, slemme blogger!

Jeg er bare så dårlig en blogger. Jeg blogger aldrig og det er jo stik modsat forudsætningen for overhovedet at være en blogger.

Men jeg har travlt, synes jeg. Mest med aldrig at have fred i hovedet. Jeg sidder tit i min bil (2 timer om dagen i snit) og tænker på alt muligt og formulerer lange indlæg i hovedet. Men så kommer jeg på arbejde og skal lave noget andet (pokkers også) og når jeg så kommer hjem, så er der hardcore arbejdslejer indtil man endelig får slået de der små barylere ordentligt ned. Og når DEN skid så endelig er slået, om man så må sige, så er der helt tomt inde i mit hoved.

Jeg kan i hvert fald ikke huske nogle geniale tanker eller formuleringer eller noget jeg undrede mig over eller gerne ville dele, overhovedet. Jeg kan til nød huske, hvilken skuffe jeg selv har gemt chokoladen i, og hvis det går rigtigt godt, kan jeg huske hvor fjernbetjeningen ligger (i skuffen med grydeskeer – grydeskeerne har Agnes lagt i sin fars seng) og hvis jeg virkelig slår mine to resterende hjerneceller mod hinanden så det gnistrer, så får jeg også betjent betjeningen og ser … et eller andet. Som regel noget på dr2 eller kanal 4, fordi jeg er sådan et komplekst menneske.

Måske skal jeg have gang i min diktafon. Jeg fik engang sådan en diktafondims til at sætte på min iPod. Så kunne jeg sidde i bilen og kloge mig. Men jeg bremses af min egen stemme, der lyder så skinger og latterlig, at jeg ikke kan tage mig selv alvorligt, når jeg skal genhøre og renskrive guldkornene. Bittert. Talent holdt nede af pivestemme.

Nå, men her kommer det i oversigtsformat. Tiden der er gået. Bedre kendt som; det gik vi glip af!

Sidste uge: havde feber indtil torsdag. Tog på arbejde torsdag, men blev sendt hjem igen fordi jeg havde blanke øjne og blank tavle i hovedet. Var på arbejde fredag og lørdag. Er frisk igen, men har jo nok haft det der svineinfluenza. Ingen af børnene virkede smittede.

Mandag holdt jeg en fridag med Klara. Vi tog til kraniosakralterapi, fordi… ja, fordi jeg er så desperat omkring Klara og hendes hidsige blære der tømmer sig uden at sende ordentlig besked til hendes hjerne, så nu vil vi også prøve dét. Måske kan de løsne noget eller modne noget, hvad ved jeg. Jeg er åben for alt. Det problem skal løses inden hun starter i skole og får et uheldigt øgenavn. For livstid.

Bagefter tog vi i Build A Bear butikken ved Tivoli. Klara har talt og talt og talt om Build A Bear siden vi var i sommerhus i starten af juni, hvor hendes veninde Johanne havde sin bamse med. Og nu var der tilbud og pengene sidder jo som bekendt løst på mig osv, jeg synes ikke de er noget værd, hvis man ikke omsætter dem til pæne ting og glæde. Så hun fik en kanin, “stoppet med kærlighed og kram” (yyardk), blæste liv i dens hjerte, navngav den og valgte et sæt tøj og et par sko til den. Og så smed jeg lige et sæt tøj mere oven i, og nogle seje solbriller, jo jo. Så hvis nogle af læserne overvejer at forære mit barn noget til hendes upcoming 6 års fødselsdag, så skal det være tøj og ting til Build A Bear. Hun taler ikke om andet. Hun er så vildt glad for den kanin, at det er alle pengene værd. Hver morgen spørger hun mig “moar, kan vi ikke tage ind til Build A Bear butikken nu, så beder jeg ALDRIG mere om noget igen!” Pokkers også, at vi ikke kan…

kaninus

Tirsdag fik jeg en pakke med min nye ringslynge. Har købt en flot lilla Siri fra Kleinsmekker. Bæredimsernes Chanel, eller noget. Kendere vil forstå mig. Den er smuk og skal være min bedste ven fremover.

mmmmmmm smukhed

Den kan lægge ud med at komme med på ferie i næste uge, hvor vi drager til Bornholm. (Og er du indbrudstyv kan du godt glemme det – vi ejer intet af værdi, ud over Build A Bear grej, OG underboerne er hjemme konstant).

Vi skal bo i Rønne, hos de landflygtige gamle venner fra de hårde tider i bitte små lejligheder på Amager. Den gang man lærte alle mulige at kende, fordi 80 procent af ens tid blev tilbragt med barn, på legepladser. Nu tager alle jo bare hjem til parcellen. Det er så skide smukt, er det. Nå, men Bornholm, altså. Jeg ser frem til det, for jeg har ikke været der siden 8. kl. Jeg har HØRT, at siden da er der sket groundbreaking news derovre, og det der træ som hed 7up er væltet OG de har fået en form for sushi i Nexø? Uhh!

Jeg ved dog ikke, hvilke stoffer jeg har været på den dag da Stoffer overtalte mig til, at vi tager bussen derover. Hvad tænkte vi (jeg) på?? Tage bussen, med to små børn og gummistøvler og underbukser nok til 5 dage? Jeg må helt klart huske min diktafondims, for DER bliver da klart noget at blogge om!

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

14 Kommentarer til Slemme, slemme blogger!

Skriv et svar til Dorthe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.