Strik en hue og red et barn!

Nu hvor min snot har sat sig på mit ene øre, samtidig med at jeg er på et tredages efteruddannelseskursus og mit hjem ligner Beirut anno cirka 1980, vil jeg lige hurtigt hugge en ide til et indlæg ovre fra Lou, den nybagte mor.

Lou har nemlig ret. Der ER rigtig mange bloggere der strikker. Indrømmet, der er også virkelig mange bloggere der ikke strikker… men altså, vi ved jo at mange af jer gør. Nogle måske i smug?

Nå. Men i det fortsatte forsøg på at redde verden, vil jeg reklamere for Red Barnets kampagne – Strik en hue og red et barn. Hvert 3. sekund dør et barn under 5 år. Vidste I, at det er så mange? Hvert 3. sekund ligefrem? En to tre – nu. En to tre – igen. Hold da helt op, det er lige til at blive deprimeret af, hva?

I stedet for at krølle os sammen til kugler og svælge i weltschmertz, kan man nu rent faktisk gøre noget. Man kan strikke en hue og sende den til Red Barnet – læs mere HER – den sender de så til Afrika, hvor det bliver så koldt om aftenen og natten at mange børn dør af lungebetændelse.

Kan man ikke selv strikke, kan man smide nogle penge efter problemet og få Red Barnet til at strikke en hue for én. Man kan også bare give sin underskrift til kampen mod børnedødelighed. Men JEG synes personligt at krea-bloggerne skal udfolde deres kæmpe magt, og redde verden og de små kolde ører.

varme huer til små ører 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Strik en hue og red et barn!

Skriv et svar til Nina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.