Nå, så sidder jeg her på arbejde og pludselig kommer min kollega Lise ind med en pæn pose og er helt oppe at køre, fordi det er så spændende. Lækker pose er kommet med lækkert bud. Han kørte desværre igen, så ham nåede jeg ikke at se. Men posen er her, og den er pæn og har et sødt brev fra min nye veninde Ditte inde fra Nivea. Og denne gang fik jeg også en diamant, Marie!!
Nå, men der er DNAge til nat, DNAge til dag og DNAge til øjne. Der er også Eucerin badeolie og Eucerin lotion, og som Ditte så venligt skriver, så håber hun, at det kan hjælpe på min datters tørre hud på benene. Det gør jeg også, Ditte, det gør jeg virkelig!
Nu er det her jo en kvinde arbejdsplads, så poser fulde af produkter skaber en vis røre. Kvidrende kvindemennesker hjælper mig at pakke det hele ud, og en er misundelig, for hun har selv lige givet en mindre formue for de samme produkter. Her vil jeg så godt indføje en kommentar om forskellig opfattelse af hvad der gør en formue, for SÅ dyre synes jeg altså ikke de nivea produkter er? Aj, vel?
Jeps, men mit job som Summer Beauty Ambassadør har nået nye højder, og det er kun et spørgsmål om tid, før jeg begynder at dele ferrero rocher ud til højre og venstre!
13 Kommentarer til Summer Beauty Ambassadør på jobbet