Survival of the fittest…

Nu er “fit” jo sjældent det mest brugte tillægsord om nybagte mødre. Eller daggamle mødre. Eller månedgamle mødre…

Og derfor forstår jeg heller ikke det såkaldte mor-barn træning som jeg nu frekventerer hver mandag. Man må antage at centeret der udbyder holdet gerne vil have så mange kunder som muligt, og jeg går også umiddelbart ud fra at de har en interesse i at holde disse kunder i live. Og malke deres bankkonti i så mange mdr. som muligt.

Men det er måske der jeg tager fejl? Måske er det et større komplot end som så, måske vil de bare gerne have alle os Fedeberg´er udryddet, så de Fitte kan løbe på stier og stræder uden at vi er i vejen med vores vogne og vores (selv)fedme.

I hvert fald ser det ud til, at jeg er kommet på et hold med Træneren fra Helvede. Den Solbrændte Nazist. FitnessFacisten. Kært barn har mange navne. Den Menneskelige Sene. Hun er knogler, musker, sener og læderhud. Og tænder. Som hun blotter og hvæsser, mens hun råber ad os. Lidt ligesom Agnes råber ad mig. KOM SÅ! Komsåkomsåkomsåkomså KOM SÅ!

Skræmmende har hun hele tiden været, den træner, men i dag kammede det da fuldstændig over. Hun havde fjedre under fødderne og råbte hele tiden på MERE ENERGI MERE ENERGI MERE ENERGI. Hvilket hun kunne kigge i vejviseren efter, da kl. var 9.30 og alle tilstedeværende har ammedepoter, manglende balanceevne og børn der vågner flere gange hver nat. Først blev jeg lidt angst, så tænkte jeg – hvad fanden er hun på i dag? Har hun fået for meget guerana i sin morgensmoothie? Men så skiftede øvelsen, og jeg skulle vende mig om, og eftersom jeg stod forrest, fik jeg først dér udsyn til mine tapre med-motionister… et sørg-muntert syn af total mangel på koordination, total mangel på “MERE ENERGI!!” … og så kunne jeg ikke holde op med at fnise. På den angst-hysteriske måde.

Motionen er ellers påkrævet. Ganske som dengang med Klara, tager jeg på af at gå hjemme. Jeg er sulten, jeg hyggespiser og jeg sover ikke nok sammenlagte timer.

Jeg sidder her i min sofa, om aftenen, og så kommer lysten snigende. Jeg ser mig omkring… er der nogen der kigger? Jeg rejser mig lidt tilfældigt op, retter på en sofahynde, fjerner lidt legetøj, fløjter måske uskyldigt, mens jeg helt casual bevæger mig i retning af køkkendøren. Jeg kommer ud i køkkenet, fjerner lidt papirer og lidt mere legetøj, tjekker min kalender og min mobil, som ligger derude. Ser på køleskabet. Kigger hurtigt væk. Ser mig omkring… er der nogen, der kigger? Så spidser situationen til og jeg bevæger mig målrettet mod køleskabet, åbner det (og her går strygerne AMOK – lyt til soundtrack længere nede…), vælger mit offer – en rest couscous salat, en speltbolle med spegepølse – eller oh ve – et stykke hvid chokolade. Eller et glas faxe (fordi Kondi er noget vi drikker…)

Og i mens kører det her soundtrack inde i mit hoved…temasangen til Aftenraid i Køkkenet…

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=fzyi3C4gNnE&hl=en] 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Survival of the fittest…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.