Sylvanians

I den fortsatte julestemnings ånd, synes jeg vi skal snakke lidt om gaver!

Noget af det legetøj jeg har gemt fra min egen barndom, i håbet om at få små nuttede piger, er de der dyr fra Sylvanians. Min søster og jeg havde en del dyr, men ikke så meget udstyr til dem. Det byggede vi selv.

I sidste uge fik Agnes en gave, og det var sådan en familie af chokoladekaniner. Lækkert. Og det var anledningen til at få støvet hele samlingen af nok engang.

20131118-184223.jpg

20131118-184236.jpg20131118-184315.jpg

Da jeg ventede Agnes købte jeg det her hus til Klara. Det var jul, jeg var pænt højgravid og det pinte mig at min lille 4,5 årige snart skulle dele min opmærksomhed med en baby. Plus, tænkte jeg, hvornår får jeg nogen sinde råd til kun at forkæle hende maks, igen? Så jeg købte det store hus, og en masse møbelsæt og det blev en glædelig jul.

Siden er Klara så vokset lidt fra det og det har stået i vindueskarmen, og alle møblerne lå i en æske under sengen. Men ikke mere. Nu er Agnes flyttet ind.

20131118-184334.jpg

20131118-184353.jpg

Og helt ærligt – en kanin med briller? Så bliver det da ikke bedre. Jeg synes, det her er total hyggeligt legetøj. Og jeg gider godt være med. Agnes indretter og dikterer og jeg ligger og flyder og gør som der bliver sagt. Bagefter byggede hun et ekstra hus af en papkasse, men det er ikke færdigt endnu. Sådan er hun. Meget initativrig og kreativ. Og nuttet.

20131118-184419.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Sylvanians

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.