Tabt

I nat kom Agnes igen ind i vores seng. Hun kommer selv, svinger sig hen over sin far og direkte ned i smørhullet, med dyne og pude og whatnot.
Og vækker mig igen og igen og igen, fordi hun ligger og aer min arm.
Det kilder ad h til og vækker mig lige nok til at jeg registrerer det og pakker mig ind i min dyne, stramt, som et skjold. Men ikke nok til at jeg på nogen måde er i stand til at stå op og genputte hende i egen seng.
Og så kommer katten og lægger sig på tværs af os alle. Eller under en dyne, hvis den kan få boret sig ned…
Og om morgnen er jeg så færdig. Ikke spor udhvilet. Starter dagen med hovedpine og kæbespændinger.

I morges spurgte jeg så Agnes, hvorfor? (hvorfor, hvorfor, hvorfor???)
Og forventede et svar a la “jeg er bange”, “jeg drømte noget uhyggeligt”, “jeg kunne ikke sove igen”, et eller andet i den stil. Hvorfor kommer du ind i min seng, Agnes?
Hun så lidt på mig, som om hun ikke forstod, at jeg ikke forstod det.
“Fordi det er dejligt!”
Sagde hun så. Og hvordan argumenterer man mod det? Skakmat, mor.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Tabt

Skriv et svar til julesrules Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.