Tante Julie

Okay okay, så er jeg glad, ikke misundelig og ikke bekymret over det med retfærdigheden. Tilgængæld er jeg sulten, og det skal nok forværre et andet klagepunkt…

I mellemtiden gik det ikke med det job – det var for løst og for lidt, og i mellemtiden er jeg også blevet tante! Tante Julie. Til en lille pige på omkring 2900 gram, som blev taget med kop og derfor ligner en coonehead og har skræmt livet af sin far – allerede! Hende kan vi li'! I følge rygterne fra min svigermor, som ringer hver time og opdaterer mig –  hun arbejder på samme hospital som fødslen fandt sted på, og jeg kan lige se hende snige sig ind på fødselsstuen hele tiden, og stå nede i fodenden og heppe; "barnebarn, barnebarn kom nu frem! Ellers går vi aldrig hjem!"… så var hans første sætning til sit barn: "jeg troede ikke, hun ville se sådan ud???" 🙂 Så nu er alle glade og det eneste vi mangler er det med de der kanoner fra Kronborg, eller hvor det nu er. Og så mangler de jo også lige 2 soveværelser og et køkken, så vi skal muligvis lige et smut til Vordingborg næste weekend…

Og i mellemtiden er jeg også blevet fattigere – igen – i det min lillesøster ringede fra en larmende Nørrebrogade og spurgte om hun kunne låne 2200 kroner. Nårh ja, KLART – alle ved jo at vi delvist-arbejdsløse svømmer i penge… Men ak og ve – hvem kan sige nej til sin lillesøster? Om det så drejer sig om at sende ris til kina, eller låne penge ud – de får som regel hvad de ønsker! Hun lovede at jeg får dem igen, senere i dag – og så holdt jeg op med at stille spørgsmål. Men undrer mig dog en del over, hvad de foretager sig, der ude på nørrebronx.