Vil bare sige tak fordi I kom med jeres mænd og børn. Jeg ved, at 3 af jer ligger i flytterod inkl. kaos, og jeg er så ubeskriveligt glad og lidt stolt, fordi I alligevel prioriterede mig og min discount udgave af en fødselsdagsfest.
I betyder nærmest alverden for mig, jer alle 4 hver især på jeres egen måde, og lad det være alment kendt, at jeg ikke havde overlevet det års barsels-eksil uden jer. Og det havde min terror-skrigeballon-baby heller ikke!
Jeg har i mange år set mig selv som typen der ikke havde særligt mange nære venner, men jeg må revurdere den opfattelse. Det har jeg. Nu. Men jeg har aldrig haft så mange som jer, på en gang. Ikke siden jeg flyttede til kbh. Jeg har aldrig før haft så mange på en gang, som jeg var sikker på, jeg ville beholde resten af livet. Jeg har mere samlet enkelt personer op her og der. Men jer beholder jeg. Og det fedeste af det hele er, når jeg kan mærke, at I også beholder mig. Så bliver jeg sq så rørstrømsk!
2 Kommentarer til Til rytmikfraktionen