Ud over stepperne.

Jeg synes, jeg har travlt på mit arbejde for tiden. Det har jeg ikke noget imod, jeg kan godt lide, når der sker noget. Men jeg synes, det overskrider en/min grænse, når jeg beslutter at tage på arbejde både tirsdag og onsdag, selv om jeg egentlig var syg. Jeg er ellers meget imod det der martyrium og “jeg kan ikke undværes” halløj og jeg tager aldrig på arbejde, hvis jeg er syg. Men det gjorde jeg i denne uge. Og det siger meget om tingenes tilstand pt på mit arbejde.

Jeg har fået en ny kollega heldigvis, og det er så fedt. Hun har taget et kæmpe åg af mine skuldre, efter at jeg i flere mdr. har lavet både mit eget og samtidig de opgaver min tidligere kollega tog sig af inden hun gik på efterløn. Men jeg synes ikke, jeg ville lade min nye kollega være alene de første par dage, så derfor tog jeg afsted med snot.

Og så er der deadline for det nye arrangementsprogram d. 1.6. og vi havde møder og mange ting der skulle på plads. Så derfor tog jeg afsted. Og så har alle mine kolleger ligeså travlt, så pludselig er der ikke nogen tilbage til at passe forretningen, fordi alle skal noget, og så tog jeg en ekstra vagt osv osv. Vi er ikke ligeså livsvigtige som sygehuse og daginstitutioner, men besparede er vi godt nok og jeg synes også vi løber hurtigere ovre i min del af det offentlige.

Oven i det, er der jo masser af politiske og faglige ambitioner, som både er spændede og motiverende, men som også er absolut nødvendige, hvis vi skal udvikle os og følge med tiden og ikke uddø som kulturinstitution. Således går vi nu ind i en uge, hvor jeg tirsdag skal til Middelfart, til årsmøde i www.pallesgavebod.dk, onsdag skal have ekstra vagt, torsdag skal til møde i musikfagredaktionen på pallesgavebod, hvor jeg sidder, og fredag skal til konference i Kolding omkring samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker.

Så jeg tænker ikke så meget når jeg har fri. Og jeg gider dårligt tænde min mac. 

Jeg syr patchwork i hånden, sådan total lavpraktisk. Og så ser jeg dvd´er med jane austen dramatiseringer. Det er helt klart en form for virkelighedsflugt. Og afslapning.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Ud over stepperne.

Skriv et svar til ully Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.