Uundgåeligt?

Klara er 7 år. Her til aften havde det den uundgåelige konsekvens, at hun nu kan kende forskel på Nik og Jay. “Nik er ham med det tyndeste hoved” åbenbart.

Og så sang vi med på den her en gang til…

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=JtYhtLNItwM&fs=1&hl=da_DK&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

Kan man stille noget op? Findes der en pille? Kan vi blive tilknyttet rigshospitalets center for for tidlig pubertet? 

En ting er, at hun har fået så lange ben, men den der poppede musiksmag… hvor har hun den fra? Er det en form for oprør mod rockmama og hiphopdaddy? 

Nårh ja, og i går havde Agnes og jeg været i H og M og købt for 1000 kr. huer og vanter, nu inden det bliver sæson for at Kristoffer smider den slags væk. Og så havde Agnes også valgt nogle nye underbukser til Klara. 

Så står hun der, med sine lange stænger og sit smukke selv og vrider sig for at kigge på sin numse i de kirsebær-prydede underbukser, og så siger hun “aj, den slags er jo ikk rigtig min stil, vel??!”

Stil? What? Er der nogen der har et link til en netbutik, hvor jeg kan købe en boble af glas og spærre os alle sammen inde i?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 Kommentarer til Uundgåeligt?

Skriv et svar til denlangeneger Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.