Velkommen hjem

Ihh, ja, velkommen hjem Julie. Du troede måske, at der fra nu af ikke skulle være flere uventede overraskelser eller irritationsmomenter. Hvordan kunne du være så naiv?

Skulle bare lige se, om vi havde noget i fryseren til i aften. Det havde vi da, men det var sjovt nok ikke særlig frossent. Og det er jo ellers hovedformålet med frysere. Eller? Men hvor er det dog skønt at komme hjem efter en dejlig uges ferie, til et køle/fryse-skab, der i mellem tiden har besluttet sig for at drage til køle/fryseskabenes evige frostmarker. Herligt.

Men så er det da heldigt, at resten af lejlighed er kold som is. Så vil jeg da bare opbevare mine hårdkogte æg, rester af steg og alt det andet min mor gav os med i en survival kit, inde i sofaen. Eller alternativt, i den snedrive der ligger ude på altanen.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Velkommen hjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.