Vinder af sutsko!

Nå, men så gik den dag ellers også, hva?

Jeg fik ikke lige bagt 69 muffins (ja, så mange vil gerne vinde sutsko!), for at Agnes kunne spise de numre hun syntes skulle vinde, så i stedet bliver det den anerkendte og validerede metode “mand i lokalet slynger tal ud i luften”. 

For ligesom at bøde på den kedelige lodtrækning, kan jeg glæde folket med, at den danske agent for Bellio, Rikke, blev så rørt over den store interesse for sutskoene, at hun smed et par mere i puljen. Således skal vi nu trække lod om TRE par sutsko, på den uvidenskabelige mand-med-tal måde. Er I klar?

(ai, gad vide om hende Rikke så har et visitkort, hvor der står Agent på? Herresejt. Måske kan hun komme ind til de fede fester med det?)

Nå? Skal vi afsløre vinderne? Okay. Lad mig lige først sige, at når der nu er tre par på højkant, så kan vinderne ikke selv vælge. De får naturligvis den rigtige størrelse, og ellers noget i en “drenge” eller “pige” farve. Men I kan altså ikke selv vælge, for hvis I skulle det, så havde vi ikke kunne få tre par. Og de er jo alligevel allesammen lækre. Mange af jer ville ikke kunne vælge, om det så var med en pistol for panden, vel? Okay? I orden? Godt. Er I utålmodige? Synes I jeg ævler? Nå nå nå, godt så.

Vinderne af øko-lækre sutsko blev: 

nr. 4 – Berit, med dreng str. 23. Huraaa, tillykke!

nr. 15 – Christa, pige i str. 18/19! Juhuuu, tillykke!

nr. 54 – Charlotte, dreng str. 21! Yaayyy, tillykke!

Og tak til Kristoffer, for hans talsans. Man kan GODT fornemme, at han har en far der er gymnasielærer, ikke? Stor matematisk sans.

Vinderne kan sende mig en mail på thejulesrules snabel a gmail dot com, med deres adresse, og så sender jeg den videre til Agent Rikke, som så sender sutsko til jer. 

Tusind millioner mange tak til alle dem der gad være med. I er bare nogle gode legekammerater.

HUSK vi trækker lod om ulden natdragt i morgen. Man kan deltage lige indtil jeg trækker lod!!!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Vinder af sutsko!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.