VIP?

I går eftermiddag/aften var jeg inde på Gyldendal til den årlige fest/præsentation af årets nye produktion af børnebøger. Det var både angstprovokerende og morsomt at være der. Jeg så Kim Fupz Aakeson, tror jeg nok. Og Jacob Martin Strid. Og mange flere forfattere og illustratorer. Men allermest stod jeg lidt i udkanten og kendte ikke så mange. Indtil jeg pludselig mødte en kollega fra børnEbøger.nu, og min gamle mellemleder fra Gentofte (som er en af de bedste chefer jeg nogensinde har haft) og en lærer fra biblioteksskolen og en gammel kollga fra Hvidovre. Og en forfatter fra Vestjylland. Som heller ikke kendte nogen. Så hun blev min nye bedste ven og det var både hyggeligt og inspirerende.

I dag har jeg fået:

– nye underboer, med barn på Agnes´s stue i børnehaven. Og to piger på Klaras alder, som er der hver anden uge. Det tog da ikke lang tid at sælge den lejlighed, hva? Og de måtte ikke sååå meget ned i pris. Måske er jeg ikke teknisk insolvent alligevel? Og yay for kendt (af os) børnefamilie i underetagen.

– positivt svar på min første projektansøgning, som jeg selv har skrevet. Yay. En workshop og en koncert får vi nu gratis til biblo og 10. kl. center og produktionsskole, i anledning af spil dansk dagen, d. 25.10.

– 1,5 liter faxe kondi

– en ny ide til en billedbog. Og så er jeg faktisk oppe på tre ideer pt. Den ene er skrevet ned og Anna har tegnet skitse til. Så nu er det bare mig der nøler. Så længe jeg sidder her alene med den, er den stadig en succes, ikke? Hvis jeg sender den afsted og nogen skal bedømme den, så kan det være den er en stor fiasko. Men må jeg skrive i følgebrevet at jeg har alle jer, og at I vil købe den?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

15 Kommentarer til VIP?

Skriv et svar til charlotte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.