Weblog kursus

Weii, kursus dag! Er helt spændt på at skulle køre med METRO, og køre ind til BYEN, og bagefter kan man gå rundt i GÅgaderne! Kan rent faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst var derinde. Har ladet min iPod helt op, fordi jeg vagt erindrer at det er en væsentlig del af en succesfuld metrotur?!?

Kurset handler om weblogs og rss feeds, og jeg håber at de fortæller mig en masse jeg ikke allerede ved. Noget teknisk noget. Eller måske kommer de med en masse inspiration til noget faglig blogging. 
Under alle omstændigheder er det et KURSUS og det kan jeg heller ikke huske, hvornår jeg sidst var på. Og så skal man ikke bruge 2 timer på transport (med mindre der er metroissues…) og man har tidligt fri og man møder andre fagpersoner. 
Ellers sker der ingen groundbreaking news her i casa vanløse. Ville ønske jeg havde noget at skrive, men jeg er ikke specielt sur på nogen eller over noget (bortset fra det med at den gamle lejlighed stadig ikke er solgt!) og jeg har ikke oplevet noget eller tænkt nogen særlige tanker. Jeg har købt en julekaktus. Jeg har gravet georgine knolde op i haven og sat Klaras pilehytte ind i garagen. Jeg overvejer kraftigt at købe en skoreol til entreen. Og nogle knager.
Kan I overhovedet være i jeres egne kroppe for bare spændingsbaseret ophidselse ved de nyheder??
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

14 Kommentarer til Weblog kursus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.