Who cares wins!

Nå, men i dag skal vi have en kursusdag på arbejde. Det er både spændende og relevant, og jeg er komplet enig med budskabet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Jeg kan dog godt have et helt generelt problem med at tage konsulenter alvorligt (undskyld, konsulenttyper) og da der i fredags gik vilde rygter om, at vi skal spille rollespil følte jeg en snert af panik. Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg ved at så begynder det at kamme over for mig. Det er simpelthen fysisk umuligt for mig, at tage den slags seriøst.
Jeg har derfor hele aftenen i går vaklet mellem to taktikker. Hvis det nu bliver relevant.

Den ene er Lars Krimi vinklen. Det er mit livs chance for at vise hvad jeg dur til. Jeg vil lade som om jeg er på tv, og hver gang jeg kikser min store unikke mulighed for at vise talenterne frem vil jeg råbe DET SKER BARE IKKE LARS KRIMI!! Vi klipper det, vi klipper det ud! Jeg prøver igen!

Jeg glæder mig allerede til at mime svingdøren når jeg forlader lokalet.

Den anden vinkel jeg kunne antage for at overleve er The Office. Tage det hele dødalvorligt, tage notater om alt og skælde mine kolleger ud, når de fniser a la Garreth, eller overtage scenen og være klogere end underviserne a la David Brent i afsnittet Training, sæson 1, uk versionen. A good idea is a good idea FOREVER. Vil jeg sige.

Nå. Men der er jo stadig muligheden for, at vi ikke skal lave rollespil…

Dette indlæg blev udgivet i Humor og tagget , , . Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Who cares wins!

Skriv et svar til Konen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.