x-faktor

Hvad er det for noget?

Hvordan genkender man det? Hvordan udmønter det sig? Hvor vigtigt er det?

Jeg sidder i dag og læser en masse ansøgninger igennem. I den forbindelse har jeg naturligvis tavshedspligt, men helt generelt kan man vel godt sige, at det er ikke nemt. Der er mange og hvordan vælger man den helt rigtige ud?

Indenfor sådan en branche som min, der kan de fleste nogle ret grundlæggende ting. De der bibliotekariske ting, som vi alle sammen har lært på skolen og senere i vores job. Der ud over, har de fleste en eller flere interesser, som driver dem i retning af noget der minder om et speciale. Jeg er f.eks. børnebibliotekar, fordi jeg synes formidling til børn er noget af det mest livgivende og bekræftende og inspirerende. Og fordi jeg kan lide det, som børn kan lide. Gode historier, musik, tegnefilm, internettets mange muligheder, spil, leg osv. Og så er børn generelt meget sjovere end voksne og også tit høfligere og nemmere at omgås.

Så derfor valgte jeg i sin tid så mange valgfag som muligt indenfor det børnekulturelle område, og nu hvor jeg er i arbejde så vælger jeg kurser efter det og beskæftiger mig med det også i min fritid, sådan at jeg hele tiden øger mine kompetencer inden for området “børn”.

Men når man sidder og skal besætte en stilling, så gør det det ret vanskeligt at de fleste kan de samme grundlæggende ting og mange har de samme interesser og de samme specialer og erfaringer der ligger ret tæt op ad hinanden.

For så er der kun kemien tilbage. Kemi og x-faktor ender med at blive det afgørende. Og det er angsprovokerende. Tænk, hvis man vælger forkert. Jeg ved fuldstændig hvordan Remee og de andre har det!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til x-faktor

  1. Takashimaya skriver:

    Du kommer da heldigvis til at sortere kompetente mennesker fra. Forhåbentlig mange og forhåbentlig meget kompetente. Men hvis de er så dygtige og kompetente så skal de da nok få et job et andet sted.

  2. Anne skriver:

    Og hvor meget betyder det, at man ofte vælger en, der ligner en selv? Jeg ved det ikke, men jeg tror ofte, det er tilfældet…

  3. Julie skriver:

    Ja, man er nok tilbøjelig til at vælge en der ligner en selv, og når det kommer til f.eks. humor og indstilling til arbejdet og den slags, så synes jeg også det er forståeligt, for det giver måske det bedste arbejdsklima, at folk kan sammen. Men rent fagligt giver det jo det bredeste fundament, hvis man kan vælge en der kan noget andet, end det man selv kan. Og som kan tale til nogle andre lånere, på en anden måde, med nogle andre spidskompetencer.

  4. ully skriver:

    Det er da ikke nødvendigvis en fordel at folk er anderledes end dig selv, det kommer vel meget an på stillingen… Og du skal nok vælge den rette, det er jo derfor der er samtaler også, så man kan se hinanden an og få en fornemmelse for om det svinger 🙂

  5. Marianne skriver:

    Uh hvor spændende.. Nu har jeg jo været i den anden ende af job markedet i et stykke tid, og til samtaler synes jeg helt bestemt det har været kemi der har afgjort – nåja og så den klassiske – vi har valgt en med mere erfaring..

  6. Christina skriver:

    Uhh, det er spændende det der… vi har lige været ansættelsessamtaler igennem på mit arbejde.. og der var “udvalget” lige så nervøse, som ansøgerne.. jeg tror fatisk ikke at man er i tvivl.. Når det kommer til stykket.. Desværre er mulighederne også for, at man sorterer rigtig kompetente medarbejdere fra, som ikke har blyanten i rigtige hånd – og dem der er vældig gode på papiret – måske mennesker man ikke har kemi med… Men der er altid en blandt de udvalgte, som er den rette.. god fornøjelse Julie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *