4. dag i vugger og REM

Mandagen gik som den slags nu gør. Hurtigt og travlt og med regnvejr og lidt hovedpine. Tog på arbejde tidligere end jeg skulle møde, og brugte 2½ time på at forsøge at købe billetter til REM koncert d. 15.2.05.
Jeg var i Fona på strandvejen, stoffer var i Fona på amagerbrogade og min søster var i Fona, svendborg, men alle steder var billetterne udsolgt 10 min. efter de kom til salg.
Nå. Så prøvede vi på nettet, mig fra arbejde og stoffer fra hans skole. Begge steder startede vi som nr. 1000-og nogen i køen og ventede i halve timer, for så at komme til, og nå til punkt tre i betalingen, hvorefter siden gik død – for os begge! Hvis man vil sælge billetter over nettet, er det så ikke en ide med et system der virker? bare en tanke.
Nå. så måtte jeg jo til tlf. og nu var kl. blevet kvart i 11 og jeg begyndte at frygte at billetterne kunne være udsolgt snart, men på den anden side, hvordan skulle de dog kunne være det, når ingen kunne komme på nettet?
Men det var heller ikke sådan at komme igennem på tlf. De havde jo travlt, som en venlig mekanisk stemme informerede mig om. Og åbenbart så travlt, at man heller ikke lige kunne komme på kø-systemet, så jeg trykkede nok det nummer 100 gange, før jeg mirakuløst nok røg i køen! Så tilbragte jeg ca. 45 min. med røret mellem skulder og øre, og forsøgte at arbejde lidt, mens jeg lyttede til virkelig kedelig musik. Jeg begyndte så småt at tro at tlf heller ikke virkede og at jeg var røget ud af systemet – men pludselig var jeg igennem og der var stadig billetter, så jeg købte to og nu skal min søster og jeg til REM koncert til foråret 🙂 Juhhuuuuu
Jeg nåede det ikke på midtfyns sidste år d. 3.7., fordi en vis lille frøken lå inde i min mave og ikke ville ud 🙂

Bagefter arbejdede jeg virkelig hårdt og så tog jeg hjem og resten af aftenen hang det lille nye søpindsvin Klara på mig. Hun har været derovre alene i 2 timer i dag og det var gået fint, selv om hun ind i mellem blev lidt ked. Men hun var nem at aflede igen med leg. Stoffer afleverede og hentede, og jeg tror det kom lidt bag på ham, hvor hårdt det egentlig var, at aflevere hende til fremmede og gå fra hende, mens hun rækker armene ud efter en og græder.
I morgen har jeg fri og ingen planer, men vil nok nyde min frihed lidt, mens klara er i vuggestue 🙂

Vi er ikke helt raske endnu, især stoffer hoster meget, og klara har fortsat mange klamme bleer, men det går da den rigtige vej.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.