Børnenapning?

Mit barn er muligvis forsvundet. Er på aftenarbejde og har netop prøvet at ringe hjem, men ingen tager telefonen. Har også ringet til min søsters mobil – det er hende som holder skansen, da barnefaderen skriver opgave – men den bliver heller ikke taget!

Hvad er odds'ne for at moster mette er stukket af med sin elskede niece? Burde de ikke sidde og spise veltilberedt kylling med pasta og grøntsager i dette øjeblik? Hvor er de? Muligvis i køkkenet og kan ikke høre telefonerne. Muligvis i Monarco?

Min paraply er også forsvundet, men stoffer påstår det er min egen skyld. Han mener, at hvis man har noget man er glad for, så skal man ikke stille det i en skraldespand på sin arbejdsplads og så glemme det der. Så bliver det nok regnet for affald og smidt ud. Det er hans mening. Min mening er den, at selvom man arbejder med rengøring er det jo ikke forbudt at tænke selv, og at enhver jo kunne se at der ikke var noget galt med paraplyen og at den naturligvis stod der, fordi det havde regnet og den var drivvåd og jeg ville ikke svine gulvet i kontoret til. Men det er den tak man får, når man prøver at lette rengøringspersonalets arbejde – så smider de ens ejendele ud! Eller måske har de hugget den! Den var nemlig pæn og lilla, og jeg havde fået den af min mormor. Æret været dens minde.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Børnenapning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.