Den foreløbige plan

Lørdag.

12.15 Barn afhentes af to mostre og en søster og fragtes i god ro og orden til Fyn.

12.30 Jeg ankommer til Magasin.

15.00 Jeg er hjemme igen og tilbereder tapas, mens jeg lægger ansigtsmaske og har hårkur i (benene blev vokset i dag. Kan kun anbefale www.smuk.dk på det varmeste! Jeg har tænkt mig at lægge ret mange flere penge på det sted!)

16.00 Kristoffer ankommer til hjemmet. Duften af tapas slører hans sanser, så han ikke bemærker at jeg ikke har gjort rent eller ryddet op, og at der står 3 store Magasin poser i entreen. Han bliver mødt med et glas champagne og et klap i måsen.

17.00 Vi ankommer til den der nye sushi biks på Christianshavn og han har lovet at smage et stykke. Vi skal bare have en lille omgang.

17.30 vi står på Langebro og er skuffede over at solen ikke bare går ned nu. Valgfri tillægs-oplevelse; stoffer falder på knæ og hiver en kæmpe sten frem og proklamerer, at jeg er hans livs lys, centeret i hans galakse og at han håber, jeg vil gøre ham den ære at gøre en ærlig mand ud af ham. As if.

18.00 Vi ankommer til The Carribean, hvor vi skal have noget med hummer og/eller brødfrugter, samt en hel del af deres drinks som er så fantastiske at de også kan gøre det ud for dessert. Muligvis nyder vi middagen sammen med Maria og Siv, som er på vej i byen. Vi vil ikke med.

21.00 Vi er hjemme igen og har på vej hjem lånt mindst 2, helst flere, film som vi gerne vil se. I hvert fald den der Crash og så nogen andre. Jeg laver varme popcorn og henter resten af champagnen og tapas'ene i køleskabet, mens stoffer lægger madras og dyner ind foran tv'et. Og tænder nogen stearinlys for en god ordens skyld.

23.00 Censureret action.

Søndag

11.30 Vi vågner friske og veludhvilede helt af os selv, efter en ubrudt nats søvn. Stoffer henter morgenbrød og avis, mens jeg… er lækker under dynen. Også et stort stort ansvar. Derefter nyder vi avisen og croissanterne i fred og ro, og når rent faktisk at få noget af kakomælken uden at lyn-smug-drikke den før Klara.

13.00 Vi ser måske noget mere film, eller serie eller Klovn på dvd.

15.00 Vi kører til Fyn for at hente Klara hjem og for lige at se på en bil, min fars mekaniker har fundet til os.

Mandag – vi vender hjem med stil, og den grimme ambulance-delfin-rustvogn-pavens bil er en saga blot. Nu kører vi ligeså smart som vi er.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at mad har en central del i den her plan. Det har jeg ingen god undskyldning for. Det forekommer mig bare, at være en vigtig ingrediens ved enhver hyggelig lejlighed. Og der har vi så forklaringen på, hvorfor jeg ikke taber mig. Nogen sinde. Og hul i det – til gengæld hygger jeg mig. Hvad tror I? Holder planen? Jeg ved godt, det er ret meget mad, på et ret stramt skema… Men vi kan jo bare være åbne over for afvigelser, ikke? Impulsivitet er i orden. Hvis vi nu f.eks. kommer forbi en pølsevogn eller noget.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Den foreløbige plan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.