Fødselsdagsjulefrokostoverraskelse

Og så al den flæskesteg – er det overhovedet moderne mere? Burde vi ikke nærmere spise en eller anden form for Jamie Oliver look alike and?

Eller noget fingermad der får en til at virke voldsomt erotisk a la Nigella Lawson? Ikke meget erotik over rødkål, hvis du spørger mig… joh, man kan da godt spise det med fingrene og slikke på dem i mens, men så får de også den der blålig-røde farve bagefter, som om du har haft dem marineret i rødvin natten over. Hvilket måske også er tilfældet for visse mere drikfældige typer end undertegnede?

Men på den måde, er det jo meget godt timet, at smartlog alligevel ikke har virket rigtigt nogen dage. Så er det da ikke kun min egen skyld.

Prisen som Årets Julefrokost går til Rytmikfraktionen, med mænd og børn. Havde da aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at skæbnen og internettet ville lede mig sammen med en flok af så søde og dejlige mennesker. Var på grådens rand flere gange hele lørdagen, bl.a. da Chren og Maya dansede med de fire små tøser til en eller anden kinky fransk børnesang, og da vi fire mødre sad med hver vores voldsomt vidunderlige datter på skødet og fik taget gruppebillede. Vi har snart 3 års jubilæum tøser, så måske burde vi tage en tur ud uden de der mænner og børn, engang i det nye år?

I dag blev stoffer overrasket, da jeg gik ud efter en liter mælk og kom tilbage med hans bedste ven Jesper, og dennes kæreste Irene, som var kommet fra Århus for at være forsinkede fødselsdagsoverraskelser. Det var de så hele søndagen. Havde før deres ankomst lagt et solidt røgslør ud, i form af bemærkninger om basejump-timer og carl-mar møller og den slags. "Skal vi ikke have en bolle mere?" spurgte han til morgenmaden, og jeg svarede "johh, men hvis jeg var dig ville jeg ikke ødelægge min appetit sådan lige inden Nikolaj Kirk kommer og helsteger en pattegris på altanen!" Han havde altså med andre ord, ingen anelse om, hvad der ventede ham. Håber bare ikke han blev skuffet, for han lød virkelig begejstret da jeg snakkede om det faldskærms udspring…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Fødselsdagsjulefrokostoverraskelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.