god bryllupsdag og rengøring


Fredagen var super god! Vi spiste royal morgenmad foran tv – blødkogte æg, croissanter, thebirkes, godt brød med tilbehør, friskpresset juice og æblejuice. Klara sov hele formiddagen, så der var dejlig fred og ro til det.
Kl 13 købte vi en chokoladekage og tog med over til Nina, T og erik. Her var der disket op med kølig hvidvin, rejemadder, jordbær, melon, druer, cola, chokolade og meget mere. Ungerne skiftedes nogenlunde til at sove, så vi kun havde en lille terrorist af gangen til at forstyrre den vigtige tv-transmission 🙂
Hvor var det rørende, at H.K.H. Kronprins Frederik græd i kirken – der kan man da virkelig tale om en mand af tiden! Meget modigt at han ikke er bange for at vise sine følelser!! Og bruden og hendes kjole var smuk smuk smuk – virkelig elegant!
Men er det bare mig, eller var der en af de kvindelige gæster som troppede op i hvid kjole??? Det MÅ man da ikke, må man?? Der var ingen som kommenterede det, men hos Nina var vi enige om, at det er da toppen af etikettebrud! Men hun havde jo heller ikke styr over det, for hendes høje hæl hang fast i underskørtet, så hun ikke kunne gå ordentligt – måske man lige skulle øve sig lidt på den slags, når man skal have galla på til et kronprinsebryllup??!!! Amatørnisse! Håber ikke det var hende som fik min inviation, for jeg havde været en bedre gæst! 🙂

Men vi hyggede os så meget hos Nina, at vi blev inviteret til at blive og spise aftensmad. Nina biksede hurtigt noget lækkert kylling i grøn karry-noget sammen og vi smovsede til vi kunne trille over i sofaen og se mere tv. Klara blev lagt for natten i sin voksipose udenfor i klapvognen og det gik fint. Hun sov så godt, at selv om hun vågnede og kiggede på os, da vi bar hende op ad trappen, da vi kom hjem, så lagde hun sig bare til at sove videre så snart hun blev lagt i sin egen seng. Hun sagde ikke en lyd, min store dygtige datter!

Nu er rengøringstrine her og hun er så inspirerende, at jeg selv har vasket op, støvsuget og ryddet op overalt – mens hun gør rent i badeværelset. Hun er den bedste investering nogensinde! Jeg er så glad for hende 🙂

Senere regner Klara og jeg med at tage til babymesse i øksnehallen sammen med malo og mathilde. Men lige nu sover klaramusen på altanen.
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.