Lægebesøg og fields og dejlig søndag

Ja, i går var sådan en god dag. Vi tog til glostrup og besøgte caroline, og alle kunne, så det var ligesom i gamle dage. Klara var bare så frisk og glad – hun stod op 7.15 og sov ikke igen før omkring kl 14! Og der var intet pyller eller noget i mellemtiden. Hun åd bare en masse brunch og legede med de gode gamle rytmik venner. På et tidspunkt fik hun godt nok et strygebrædt ned over sig, men hun holdt op med at græde så snart jeg rejste hende op og var faldet på gulvtæppe og uden at få nogen hårde dele i hovedet, så hun var bare blevet lidt forskrækket.
Vi voksne forsøgte at planlægge vores mødre/børn weekend i sverige, men det var ikke sådan lige til at få ro, så vi mødes en anden dag snart, uden børn 🙂
Da klara begyndte at blive træt lagde hun sig lidt ned på gulvet og slangede sig. Så kom lille søde johanne og satte sig på hug ved klaras hovede og aede hende, mens hun sagde ae ae, ae ae :-)) Det så så sødt ud! Så lagde johanne sit hovede helt ned til klaras og nussede hende, og så spurgte jeg "skal johanne have et kys, klara?" hvorefter klara spidsede munden, sagde mmmmm og johanne lænede sig frem og gengældte kysset! Hvor SØDT var det lige?? 🙂 De er bare så kære, de unger.
Klara kom så ned i vognen, lagde sig ned og lukkede øjnene og sov med det samme, så jeg behøvede ikke køre rundt eller noget. Så sov hun omkring 2 timer, tror jeg – tiden går jo så stærkt og ubemærket, når man hygger sig.
Vi var først hjemme omkring kl halv 6-6. Stoffer havde hygget sig og sovet lidt, da han var ude fredag og ikke havde fået så meget søvn. Det havde jeg faktisk heller ikke, for jeg kan bare ikke falde i søvn, når han ikke er her. Og da han kom hjem begyndte klara at vågne hele tiden, så jeg fik ikke rigtig sovet før 5.15. faktisk og så ville klara op kl 7.15. Så det overraskede mig egentlig at jeg ikke var mere træt om søndagen…

I dag skal jeg til lægen, til det der smear test for livmoderhalskræft. Sidst jeg fik det, syntes jeg, det gjorde ret ondt, sådan at blive ridset indvendig med en lille ostehøvl, så det er ikke noget jeg ser frem til. Men det skal jo gøres og det er da fint man får det tilbud, når det nu kan redde så mange at man forebygger. Jeg læste at 200 kvinder dør om året af livmoderhalskræft og det er da alt for mange, når det nu skulle være så nemt at forebygge, hvis man bare får disse undersøgelser hvert 3. år. Jeg har to gamle veninder der er ramt af kræft og jeg synes det er lidt skræmmende, at jeg har nået en alder, hvor jeg – statistisk set og også i virkeligheden – har så stor risiko for at kende nogen med kræft. Min ældste barndomsveninde har fået fjernet et bryst – hun er 28, og en anden veninde er blevet opereret for tyktarmskræft – hun er også 28.

Nå, men så vil jeg lige kigge i min lokale børnesko-pusher, som har udsalg, hvor Nina påstår at have set et par fede lilla angulus på tilbud, i vinduet – måske er man heldig og det er klaras størrelse!
Senere tager vi med Nina og erik i fields og kigger på flyverdragter og vinterstøvler. Jeg ved godt de har nogen udmærkede flyverdragter på tilbud i bilka… men nu er jeg altså forelsket i de der fra ticket to heaven (især den brune med lyserødt for) – men er knap 1000 kr. for meget at give for en flyverdragt, når man er en familie på su, dagpenge og løn for 11 timer? Jeg tror det desværre. Leder stadig efter rig rig sponser, som jeg kan sende tegninger og små beretninger om, hvordan det går, ligesom hende pigen jeg selv har i indien 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.