Møde med anden aktør

Åh ja, endnu et møde med Anden Aktør end AF. Jeg er jo udliciteret, som den vare jeg er. Jeg kan handles med og udløse bonusser og ekstratillæg. Hvis min kontaktperson f.eks. får mig i job med løn tilskud, så ville hun få en bonus. Men heldigvis er hun normal og har samvittighed, så hun tænker rent faktisk på mig, og ikke på sig selv. Jeg kan godt lide hende. Nu har hun meldt mig til et jobansøgnings kursus, som jeg kan følge sideløbende med mit deltidsjob. Men det betyder at jeg overgår fra supplerende dagpenge til aktiveringsydelse. Så vidt jeg har forstået, så kommer pengene fra den samme kasse, så jeg kan ikke helt se forskellen?

Nå, men kurset starter i uge 28 og jeg glæder mig faktisk. Jeg har jo egentlig i årevis gået rundt med ideer om, hvad jeg kan og hvor jeg gerne ville arbejde, hvis jeg ikke skulle være på et bibliotek. Og nu får jeg noget sparring og nogen råd og noget opbakning til rent faktisk at få skrevet de her uopfordrede ansøgninger. Jeg håber det virker.

Hun sagde, at jeg virker ret desillusioneret… Godt set, Sherlock! Og så fik vi en snak om det hele. Også om mit privatliv og mit ustabile forhold og det hele. Og hun sagde, at så var der da ikke noget at sige til, hvis jeg ikke har så meget energi og overskud. Men i det mindste går det rigtig godt med Klara, og som hun formulerede det, så det vigtigt at have nogen rum, hvor man synes det hele fungerer. Netop derfor er jeg også begyndt at overveje at søge andre jobs end bibliotekar jobs. Jeg er jo ikke ligeglad, med hvad jeg laver, men i bund og grund er det der betyder mest for mig, at have et fast, stabilt job, som jeg kan leve af. Og med et godt og sundt arbejdsklima og nogen gode kolleger. Og en normalt god løn. Så kunne jeg måske komme videre med mit liv?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Møde med anden aktør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.